Som 16-årig blev den autodidakte investor Philip Gunst bidt af investering, og hans stemme fylder i dag i aktiedebatten både på sociale medier og i Millionærklubben. Han får mange beskeder i indbakken om spændende investeringsmuligheder, som han ofte ignorerer. Men én besked sendte ham på sporet af et selskab, hvor en samtale med topchefen overbeviste ham om, at det var en god investering.

I første omgang lavede Philip Gunst et afkast på 370 pct. på to år, hvorefter han solgte. Nu er investoren tilbage i aktien, og han har lagt alle æggene i en kurv i håb om, at hans investering kan næsten femdoble i værdi i løbet af et år - men det kræver én ting lykkes.