Når aktiechef Tue Simonsen fra formueforvalteren Investering & Tryghed køber en aktie, går han efter at sidde med fornemmelsen af, at han ved mere om selskabet end sælgeren. Derfor rejser han ofte rundt på konferencer, taler med selskabernes ledelser, konkurrenter, kunder og laver analyser. Han laver en fri og fundamental vurdering og slår til, når han kan købe et selskab til den rette pris.

I løbet af året har han købt yderligere ind i et svensk selskab, der giver porteføljen eksponering mod flere interessante sektorer. Samtidig ser forvalteren et selskab, der handler med en betydelig rabat til selskabets værdier - og hvor der i ét scenarie er potentiale for en stigning på knap 70 pct.