Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder og danskernes privatøkonomi. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Investorerne ser frem til et lovende investeringsår i 2024. Med inflationen næsten under kontrol, udsigt til lavere renter og forventet vækst i selskabernes indtjening, er betingelserne for et godtinvesteringsår også på plads.
Læs også: Missilangreb på containerskibe i Det Røde Hav får SAS' fragtordrer til at stige
Men året bringer også forhøjede risici, lige fra økonomisk afmatning til politisk usikkerhed og geopolitiske konflikter.
Efter det nylige rentemøde hos den amerikanske centralbank Fed, hvor retorikken var overraskende lempelig, har markedet nu indregnet den første rentenedsættelse i marts og ser frem til seks nedsættelser i 2024.
Imens har Den Europæiske Centralbank advaret mod at forvente snarlige rentenedsættelser i Europa. Ikke desto mindre er markedet overbevist om, at der også er rentenedsættelser på vej i Europa, især da de seneste data viser en lempelse af prispresset i eurozonen, mens kontinentet flirter med recession.
Selskabernes indtjening kan også blive forbedret i 2024. De amerikanske selskaber har netop afsluttet ’indtjeningsrecessionen’ efter tre kvartaler med negativ til stagnerende indtjeningsvækst.
Efter hvad der kan ende med at blive en samlet indtjeningsvækst for S&P500-selskaberne på kun 2,5 pct. i år, forventes væksten at ramme ca. 10 pct. i 2024. På trods af en aftagende økonomi er disse positive udsigter hjulpet på vej af forbedrede overskudsmarginer og en genopretning for dette års underpræsterende sektorer, som sundhed og råvarer.
Læs også: Ny forvalter i Millionærklubben - sådan vil han få 250.000 kr. til at yngle mest
I Europa forventes selskaberne i det paneuropæiske Stoxx600-indeks at vende tilbage til en positiv indtjeningsvækst fra andet kvartal af 2024.
Men investeringsrisikoen er også fortsat høj. De omfatter en for hård økonomisk afmatning, et opsving i inflationen, et rekordstort antal regeringsvalg i 2024 og vedvarende geopolitisk uro.
Selvom udsigterne til en ‘blød landing’, hvor inflationen kommer tilbage til 2 pct. niveauet, mens økonomien undgår en hård recession, er gode, er de ikke garanterede. Virkningen af de dramatiske rentestigninger, vi har set i løbet af det seneste halvandet års tid, arbejder sig stadig igennem verdens økonomier.
Vi kender endnu ikke den fulde effekt, og der er stadig en risiko for, at ‘noget går i stykker’. Der er stadig betydelige, men velkendte risici inden for kontorejendomme og de mindre amerikanske banker.
Men det er opmuntrende, at centralbankerne nu har plads til at reagere og stimulere økonomien, hvis en dybere recession truer. Det er en betydelig kontrast til tidligere på året, hvor inflationen stadig var alt for høj.
Læs også: Alm. Brand A/S - Ugentlig rapportering om aktietilbagekøb
Hvad investeringsmiljøet i 2024, kommer til at betyde for aktierne, har vi netop spurgt privatinvestorerne om. Ifølge eToros nylige afstemning svarer 52 pct. af de adspurgte, at det amerikanske marked også vil klare sig bedst i 2024. Omvendt ser vi et antal (25 pct.) kontrære investorer, der forventer, at dette års store skuffelse, Kina, bliver næste års store vinder.
Tilliden til det europæiske marked er mindre udtalt, idet kun 16 pct. ser det som en frontløber.
Med hensyn til sektorer angiver 59 pct. af de adspurgte, at tech-aktier vil fortsætte deres positive momentum fra 2023 og også vil være den store vinder næste år. Vi ser dog også et betydeligt antal investorer, der kigger mod billigere prisfastsatte sektorer, såsom finans (20 pct.) og energi (18 pct.).
Vi forventer dog, at der i 2024 kan ske en rotation fra dette års vindere, tech-aktierne, til nogle af de mere rentefølsomme aktiver, som har underpræsteret i det hidtidige miljø. Selvom tech-sektoren fortsat vil blive understøttet af indtjeningsvækst, forventer vi, at sektoren vil blive mindre dominerende.
Samtidig kan selv et lille skift væk fra den enorme og højt prisfastsatte amerikanske tech-sektor have stor effekt på prisen på mindre, mere åbne og cykliske aktivklasser.
Læs også: Ny forvalter i Millionærklubben - sådan vil han få 250.000 kr. til at yngle mest
Læs også: Strateg advarer investorer: I glemmer denne slagside