Der er mange usikkerheder om den reelle tilstand i især amerikansk økonomi i disse måneder efter en rekordlang nedlukning af den offentlige sektor og præsident Donald Trumps omkalfatring af amerikansk handelspolitik.

Den amerikanske jobmotor ser ud til at være gået i stå, når vi ser på de seneste tal, vi har til rådighed. Det kan skyldes den store usikkerhed om den amerikanske handelspolitik, der har været i år, men som ser ud til at have fået en form for afklaring. 

Men er afklaringen af toldsatserne nok til at få amerikanske virksomheder til at ansætte igen? 

Det har stor betydning for den amerikanske centralbanks rentepolitik og derfor for hele rentemarkedet.

Selvom der er stor usikkerhed, er finansmarkederne forholdsvist rolige. De danske boligrenter ser på overfladen ud til at være faldet til ro på et nyt leje efter en årrække med faldende renter. Her er for eksempel renten på fastforrentede lån 3,5 pct.

Men finansmarkederne er under overfladen forberedt på, at det hurtigt kan ændre sig, og at for eksempel et 3 procentslån kan komme på banen allerede i midten af næste år. 

Det er da heller ikke utænkeligt, da renten på 30-årige fastforrentede lån tidligere ofte har svinget 0,5 procentpoint på forholdsvist kort tid.

Den måde, som  investorerne på de finansielle marked handler på i øjeblikket, afslører en underliggende forventning, der værdisætter en 25 procents sandsynlighed for, at 3,5 procentslånet kommer over kurs 100 og må lukke for tilbud i midten af næste år. Det vil åbne for et nyt 3 procentslån.

Finansmarkederne vil altså så at sige sætte penge på, at der er 25 pct. sandsynlighed for, at 3 pct. i fast rente bliver muligt om et halvt år. 

Det er trods alt en betydelig sandsynlighed, og jeg tænker derfor, at nogle boligejere med 5 procents-lån måske holder ud, fordi de håber på snart at kunne nedkonvertere til et 3 procentslån. 

Men finansmarkederne tror altså mere på, at 4 procentlånet gør comeback om et halvt år, og så er der langt til en god nedkonverteringsmulighed for boligejere med 5 procentslån. Her sætter finansmarkederne sandsynligheden til 35 pct. 

Status quo er dog det, finansmarkederne tror mest på, og det er også det, der ligger i vores prognose for det kommende år.

Kort sagt: Et 3 procentslån er muligt, men ikke det mest sandsynlige.

For at få et 3 procentslån på banen skal det eksempelvis gå værre for den amerikanske jobmotor med stigende ledighed til følge, end vi og finansmarkederne forventer i øjeblikket. 

Det vil få den amerikanske centralbank på banen med hurtigere rentenedsættelser for at hjælpe det skrantende arbejdsmarked. 

Men viser svækkelsen af jobmotoren sig at være midlertidig, og virksomhederne igen ansætter løs, kan nye rentenedsættelser i USA blive sat på pause og potentielt få 4 procentslånet tilbage på realkreditinstitutternes hylder.

Der kan også ske noget helt uventet, og den usikkerhed har hverken finansmarkederne eller vi regnet på. Det var for eksempel det, vi så med nedlukningerne i forbindelse med coronakrisen, Ruslands fuldskalakrig mod Ukraine eller Donald Trumps handelskrig. 

Den slags ændrer hele spillepladen og derfor renteudsigterne.

Denne kommentar er skrevet af Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker og boligøkonom i Totalkredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.