Henter kommentarer

3 aktier Teknisk Set: Sande eller falske købssignaler?


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

De internationale indeks har haft en positiv uge og de første købssignaler er dukket op på ugebasis. Regnskabssæsonen har været meget blandet, så udsvingene i aktiekursen har været store.

I den uge kommer der en række store selskaber med regnskab som kan være med til at påvirke indekset. I sidste uge var der 24 nye købssignaler i Bollingerkanalen, og i denne uge er der 53 nye købssignaler i Bollingerkanalen.

Spørgsmålet er, om det er starten til et nyt Bull marked, eller det er et falsk signal som i august.

Lars ejer aktier ikke i de analyserede selskaber. Graferne er fra analyseprogrammet Vikingen.

Konecranes med nyt signal 
Konecranes var med regnskab i denne uge og kursen tog et hop op i niveauet 24-25 fra niveauet 22,5 og etablerede et break way gap. Bollingerkanalen gik i køb ved månedsskiftet september/oktober

Men de glidende gennemsnit på 8 og 24 dage etablerede et Golden Cross i midten af oktober. Stigningen i denne uge har fået Bollingerkanalen til at etablere et købssignal.

De glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra og holder den positive udvikling i kursen, bliver der etableret et Golden Cross, hvor det korte glidende gennemsnit skærer igennem det lange glidende gennemsnit nedefra.

Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i RSI, så modellen er i niveauet 55. RSI viser den relative styrke og svaghed i en kursudvikling, så en RSI over 50 er et positivt tegn. RSI bevæger sig i niveauet 0-100. Momentum er tæt på at bryde igennem det glidende gennemsnit nedefra.

MACD er ligeledes i en stigende tendens, men er fortsat under middelværdien 0. Aktien ser interessant ud på niveauet.

Har Boozt fundet bunden?
Boozt-aktien har været faldende det meste af året frem til midten af september, hvor aktien fandt en bund i niveauet 37-38 og siden er aktien steget og sluttede fredag i niveauet 54.

De glidende gennemsnit etablerede et Golden Cross i begyndelsen af oktober. Det lange glidende gennemsnit på 24 dage ligger i niveauet 46 som en støttelinie.

På ugebasis har Bollingerkanalen etableret et købssignal for en uge siden og de glidende gennemsnit 8 og 24 uger er blevet brudt nedefra.

Holder den tendens, bliver der etableret et Golden Cross i løbet af 2-4 uger. Den stigende tendens i aktiekursen trækker op i de tre modeller: MACD, Momentum og RSI.

RSI er over 60 på ugebasis. Momentum er brudt igennem det glidende gennemsnit nedefra og MACD er stigende og meget tæt på at bryde over nul.

Nærmeste modstandsniveau er ved 64-65, hvor der også er et gap i grafen og herefter i niveauet 75. Men der er støtte i niveauet 46 og herefter i niveauet 40.

AAK - er trenden brudt?
AAK-aktien har været i en faldende tendens siden topformationen fra august/september, hvor kursen var i niveauet 210. Fredag lukkede aktien i 164.

På dagsniveauet har Bollingerkanalen været i køb siden midten af oktober. Men de glidende gennemsnit på 8 og 24 etablerede et Golden Cross for 3 dage siden.

På ugebasis har Bollingerkanalen gået i køb i sidste uge og de glidende gennemsnit er blevet brudt nedefra. Stigningen i aktiekursen har trukket op i Momentum på ugebasis som har etableret en bundformation.

RSI er ligeledes stigende og har ramt 40. MACD har ligeledes etableret en bundformation og stiger, men er fortsat under middelværdien 0.

Nærmeste modstandsniveau er ved 185-188 og herefter i niveauet 205, mens der er støtte i niveauet 145 og herefter i niveauet 135. Aktien er på kandidatbænken.