Skal man bruge sine ekstra penge på at afdrage boliggælden – eller er det klogere at investere dem? Det spørgsmål møder jeg ofte, og det korte svar er: For de fleste er afdrag bedst. Men ikke altid.

Lad os begynde med matematikken. Hvis man forventer et aktieafkast på f.eks. 6,5 pct. før omkostninger, fratrækker fx 0,7 pct. i investeringsomkostninger og betaler f.eks. 27 pct. i skat af gevinsten, ender nettoafkastet på 4,43 pct. 

Har man et lån med rentefradrag på fx 33 pct., svarer det til, at lånets bruttorente skal være omkring 6,31 pct., før det er lige så attraktivt at afdrage som at investere. Er lånerenten lavere end det, peger regnestykket isoleret set mod investering.

Læg mærke til, at jeg skriver f.eks. mange steder i regnestykket. Det skyldes, at man er nødt til først at dobbelttjekke, hvad disse konkrete satser er i sin egen økonomi. Alene værdien af et rentefradrag kan variere mellem ca. 26 til 42 pct. fra person til person.

Men svaret afhænger af mere end matematik, nemlig risikovillighed, tidshorisont og handlefrihed.

At afdrage på gæld udløser en sikker gevinst. Hver krone, man betaler af, reducerer de fremtidige renteudgifter uden bøvl, kursfald eller dårlig nattesøvn. Samtidig opbygges friværdi, større økonomisk robusthed og en forbedret kreditværdighed.

Den buffer kan blive guld værd, hvis man vil videre til en dyrere bolig eller livet pludselig byder på arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller faldende boligpriser.

Derfor anbefaler jeg som hovedregel, at man afdrager løbende. Man mærker, at gæld har en pris, og vænner sin økonomi til løbende opsparing.

Når det er sagt, ser jeg tre undtagelser til hovedreglen:

1: Når gælden er kommet ned under 50 pct. af boligens værdi, bør man stoppe op og overveje, om tiden er kommet til afdragsfrihed. 

Ikke for at hæve forbruget (medmindre man har nået pensionsalderen), men for at sende besparelsen over på en mere fleksibel opsparingsform, som er lettere at bruge senere hen end mursten, og som forhåbentlig over tid giver et højere afkast.

2: Betaler man højere skattesats lige nu, end når man går på pension, kan det være attraktivt at veksle besparelsen til frivillige pensionsindbetalinger. 

Dermed udløses en mærkbar skattegevinst, og pengene kan vokse sig store over tid til en lav årlig afkastskat. Ulempen er, at pengene bliver bundet i mange år og kan påvirke et senere pensionstillæg.

3: Har man høj risikovillighed, god investeringserfaring og en tidshorisont på mindst 10 år, kan det være fornuftigt at vælge afdragsfrihed endnu tidligere og investere besparelsen løbende. 

Historisk har aktier over lange perioder ofte slået låneomkostningen. 

Men historik er ikke en garanti. Og hvis du sælger i panik efter et stort kursfald, kan en god idé blive en dyr lærestreg. Det er klogt at lægge en pæn risikopræmie ind i regnestykket på f.eks. 2 pct. 

Hvis investering skal være det rigtige valg, bør det forventede merafkast ikke bare være marginalt højere end låneomkostningen – det bør være tydeligt højere. Ellers er den sikre gevinst ved afdrag ofte det mest fornuftige.

Mit råd er derfor:  Vælg ikke investering frem for afdrag, bare fordi et regneark siger det. Vælg det kun, hvis din økonomi er sund, din disciplin er høj, din tidshorisont er lang, og du faktisk kan leve med, at markedet falder 20 pct. uden at trykke på sælg-knappen.

For de fleste er afdrag stadig det kloge standardvalg. For den erfarne og langsigtede investor kan afdragsfrihed og investering være en stærk strategi. Men kun hvis man forstår, at højere forventet afkast altid kommer med højere risiko.

Det vigtigste er at vælge med åbne øjne og bruge både hovedet og mavefornemmelsen i beslutningen.

Denne kommentar er skrevet af Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.