AI-investeringer leder umiddelbart tankerne i retning af softwareselskaber, cloud-platforme og halvledere.  Men AI-temaet rækker længere end som så.

AI-universet kan ses som et univers i flere lag. Skal AI leveres i stor skala, kræver det enorme mængder strøm, forbedret energiinfrastruktur og dermed også de metaller og råvarer, som både chipproduktionen og elektrificeringen bygger på.

De synlige lag af AI-universet
Den mest synlige del af AI-investeringstemaet er de såkaldte ”hyperscalers”, herunder Amazon, Google og Microsoft, der bygger og driver de datacentre, der leverer den nødvendige infrastruktur til

AI-modellerne, og softwareselskaberne, der omsætter teknologien til konkrete produkter, som virksomheder og forbrugere betaler for.

Det er her, mange af de største investeringer og de mest markante kursstigninger er sket de seneste år. Men efterhånden som ambitionerne vokser, bliver det stadig tydeligere, at AI-økosystemet hviler på et bredere fundament af fysiske inputfaktorer.

Elektricitet er en væsentlig flaskehals
Et AI-datacenter kan forbruge lige så meget strøm som en mellemstor by. Det Internationale Energiagentur (IEA) forventer, at det globale elforbrug fra datacentre vil mere end fordobles frem mod 2030 på grund af netop AI.

Flere store teknologiselskaber har allerede oplyst, at adgangen til strøm er en reel begrænsning for, hvor hurtigt ny kapacitet kan sættes i drift.

Det betyder, at AI-investeringer også rummer et energitema. Flere hyperscalers indgår aftaler om direkte levering af strøm. Derfor kan selskaber inden for elproduktion, transmission og netinfrastruktur også komme i spil som en del af værdikæden bag AI.

Metaller danner det fysiske fundament
Chipproduktion og udbygningen af elektricitetsproduktionen kan ikke lade sig gøre uden betydelige mængder af metaller.

Kobber er uundværligt i transformere, kabler og motorer. Aluminium, nikkel, zink og sølv indgår i alt fra solceller og vindmøller til batterier og elektriske forbindelser. Sjældne jordarter er nøglekomponenter i bl.a. permanentmagneter og elmotorer.

Samtidig er nye minedriftsprojekter dyre, langvarige og politisk følsomme. Det kan holde metaludbuddet stramt i en længere periode.

For investorer betyder det, at selskaber inden for mine- og metaludvinding kan blive en naturlig del af en bredere AI-eksponering. Uden de fysiske byggeklodser kan AI-infrastrukturen ikke realiseres. 

Metalefterspørgslen bliver markant.

Note: Viser forventede forsyninger fra miner fra eksisterende og annoncerede projekter samt de primære forsyningskrav forbundet med minedrift, fordelt på materialer i 2035. Kilde: IEA.
Note: Viser forventede forsyninger fra miner fra eksisterende og annoncerede projekter samt de primære forsyningskrav forbundet med minedrift, fordelt på materialer i 2035. Kilde: IEA.

En bredere ramme for AI-investering
Udviklingen taler for, at AI-eksponering ikke behøver at bestå udelukkende af de mest omtalte teknologiaktier. Tværtimod kan en bredere tilgang til AI-investering give en mere modstandsdygtig portefølje.

Det mindsker koncentrationsrisikoen, og det giver samtidig eksponering mod de fysiske flaskehalse, der i stigende grad definerer, hvor hurtigt AI-temaet kan udrulles.

Kapacitetsbegrænsningerne flytter sig fra software til hardware og fra hardware til strøm og metaller. Derfor kan det være, at afkastpotentialet flytter med.

Denne artikel er markedsføring og er udarbejdet af Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S. Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S udbyder alene artiklen som en informationskilde til læseren. Informationerne i artiklen er ikke et tilbud om eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller anden finansielt instrument. Artiklen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i artiklen kan ikke erstatte juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel individuel rådgivning, og Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S opfordrer læsere af artiklen til at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutninger eller foretages dispositioner. Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S finder troværdige, men Fondsmæglerselskabet Maj Invest A/S påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt, valutaudsving eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det iartiklen forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig.