Donald Trump har kun været præsident i lidt mere end én måned, men han har ikke ligget på den lade sige.

Der er blevet underskrevet mange præsidentielle dekreter, handelskrige er startet og sat på pause næsten lige så hurtigt igen, og USA har indledt en hel ny æra, hvad angår sammenholdet i og lederskabet af det, vi kalder for den frie verden.

De seneste år har der været en stor divergens mellem USA og Europa både økonomisk, finansielt og (geo) politisk. 

Amerikansk økonomi er i bedre form end europæisk, amerikanske aktier har de senere året givet et større afkast end europæiske, ikke mindst pga. USAs store teknologivirksomheder, og politisk går USA og Europa, i hvert fald i nogle henseender, hver sin vej.

Det står efterhånden klart, at Europa i højere grad skal klare sig selv. Selv hvis den politiske situation i USA vil ændre sig i løbet af de kommende valg, kan Europa ikke længere tage den betingelsesløse militære beskyttelse, der har domineret verdensorden siden anden verdenskrig, for givet. Skaden er sket.

Europæiske politikere er desværre kendt for at spænde ben for dem selv og hinanden, når der skal træffes vigtige beslutninger. Den risiko skal man ikke undervurdere.

Når det er sagt, lader det til, at de forstår situationens alvor. Det øger sandsynligheden for, at de europæiske politikere kan finde fælles fodslag, både hvad angår produktivitet og oprustning.

Det Europæiske Forsvarsagentur, EDA, estimerer, at EU-medlemslandene brugte cirka 326 milliarder euro på forsvaret i 2024 svarende til 1,9 procent af BNP. Oprustning til 3,5-4,5 procent af BNP svarer til ekstra 275-450 milliarder euro årligt i øgede forsvarsudgifter.

Det er en massiv oprustning. Hvis det skal produceres i Europa, er der også brug for massive investeringer i for eksempel våbenproduktion. Tyske våbenproducenter har allerede nu ordrer nok til at producere de næste fem år.

Siden ultimo 2021, altså inden den russiske invasion af Ukraine, har et benchmarkaktieindeks for den globale forsvars- og cybersikkerhedsindustri givet et samlet afkast, målt i euro, på knap 156 procent mod godt 37 procent for det globale aktieindeks, MSCI World.

Markedet har allerede indpriset, at der vil ske en oprustning, men jeg forventer, at temaet kan fortsætte med at give et større afkast.

Det er ikke gratis at opruste så massivt. Det betyder, at de europæiske lande skal ud at låne mere i markedet for at finansiere det. Modsat engangsbetalingerne under coronakrisen er der tale om vedvarende merudgifter, hvilket gør det sværere for en række lande, hvor de offentlige finanser i forvejen er en udfordring med store underskud og høj offentlig gæld.

Det er også derfor, at EU-politikerne er begyndt at diskutere fælles gældsudstedelse, for eksempel hvad angår øget produktionskapaciteten i våbenindustrien. Det er dog en kompliceret proces.

Den massive oprustning vil alt andet lige betyde et højere renteniveau pga. endnu flere udstedelser af statsobligationer. Selvom renterne i den korte ende af rentekurven kan falde pga. ECBs rentenedsættelser, er det ikke sikkert, at de lange renter vil følge med ned i samme omfang.

Det fik vi en forsmag på sidste mandag, hvor forsvarsaktier steg kraftigt, og lange renter fik et nøk op ad.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital Partners. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her: