Over den seneste måned har vi set obligationsrenterne krybe op. Senest har den lange amerikanske 30-årige statsrente ramt hele 5,6 pct., og udviklingen er ikke isoleret til USA. Vi har også set stigende renter på tværs af Europa og Japan.

Også de danske renter er steget. Det mærker især boligejere, der står over for refinansiering eller nye lån. Senest har vi set 30-årige realkreditlån åbne med en kuponrente på 5 pct.

Men højere renter betyder ikke kun dyrere lån. Det betyder også, at der igen kan opstå nye muligheder for privatinvestorer.

Når renterne er steget så meget, er det naturligt at spørge, om obligationer er blevet mere interessante for investorer. For den præmie, investorer kræver for at eje de mere risikofyldte aktier frem for obligationer, er blevet mindre tydelig, end den har været længe.

Hvis man eksempelvis kan købe en lang amerikansk statsobligation med en rente på over 5 pct., får man som udgangspunkt et årligt afkast på det niveau, hvis obligationen holdes til udløb. Dermed er obligationer ikke længere kun noget, man holder for stabilitet. Med de nuværende renteniveauer er der også et reelt afkast at hente.

Sammenligner man det med amerikanske aktier, handles de aktuelt til en gennemsnitlig Price/Earnings-multipel på omkring 20 gange. Med andre ord er investorerne villige til at betale omkring 20 gange selskabernes forventede indtjening det næste år.

Vender man regnestykket på hovedet, betyder det groft sagt, at for hver 100 kr. man investerer i amerikanske aktier, forventes selskaberne at levere omkring 5 kr. i indtjening over de næste 12 måneder. Det svarer til et indtjeningsafkast på omkring 5 pct., og minder om renteniveauet på lange amerikanske statsobligationer.

Dermed er den umiddelbare kompensation ved at eje aktier frem for obligationer blevet svækket.

Det er selvfølgelig kun et øjebliksbillede. Hvis selskabernes indtjening stiger kraftigt herfra, kan aktier igen se mere attraktive ud. Samtidig er det heller ikke sikkert, at vi er færdige med at se stigende obligationsrenter. Og når obligationsrenterne stiger, falder kursen på eksisterende obligationer, hvilket rammer nuværende obligationsejere.

Men obligationer har også en anden vigtig egenskab. Hvis økonomien svækkes, og aktiemarkedet kommer under pres, kan de være med til at fungere som stødpude i den samlede portefølje.

Det handler derfor ikke om at vælge obligationer frem for aktier. Men regnestykket har alligevel ændret sig. Når lange obligationer igen giver et årligt afkast på over 5 pct., er der pludselig et alternativ til aktier.

Dermed har investorer igen mulighed for at skrue ned for risikoen i den samlede portefølje, så den passer bedre til deres risikovillighed og investeringshorisont, uden nødvendigvis at give for meget afkald på det forventede afkast.

Denne kommentar er skrevet af Jakob Westh Christensen, manager for Lysa Danmark. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.