Hvornår har du sidst tjekket, om din pensionsaftale indeholder en aldersopsparing? For mange danskere er svaret formentlig aldrig. Aldersopsparingen har i årevis stået i skyggen af ratepensionen og livrenten, men det kan være en dyr, overset mulighed. For den rigtige opsparer kan ordningen nemlig udløse en betydelig skattefri gevinst.

Danskerne er heldigvis begyndt at få øjnene op for fordelene. Ifølge tal fra Skattestyrelsen, offentliggjort af brancheorganisationen F&P, steg indbetalingerne til aldersopsparing med 14 pct. i 2025 til 15,4 mia. kr. Det var dobbelt så meget som væksten i indbetalingerne til ratepension og livsvarig pension, der samlet steg 7 pct.

Målt over de seneste ti år er indbetalingerne til aldersopsparing vokset med næsten 250 pct. I samme periode er indbetalingerne til livrenter steget 35 pct. og til ratepensioner 45 pct. Omkring 1,4 mio. danskere havde i 2025 en privat eller arbejdsgiveradministreret aldersopsparing.

Ingen fradrag – men heller ingen skat

Ved ratepension og livrente får man skattefradrag, når man indbetaler, men udbetalingerne beskattes som personlig indkomst og kan reducere pensionstillægget.

Aldersopsparingen adskiller sig ved, at man ikke får fradrag for indbetalingerne. Til gengæld kan pengene udbetales skattefrit og meget fleksibelt uden at påvirke husstandens folkepensionstillæg. Den manglende modregning gør, at aldersopsparingen kan blive særdeles værdifuld gennem pensionstilværelsen, hvor omkring 8 ud af 10 pensionister lige nu modtager folkepensionstillæg. Opsparingen er samtidig genial til for eksempel at finansiere en gradvis overgang fra arbejdsliv til pension, hvor man går ned i tid og bruger "bidder" af aldersopsparingen til at dække lønnedgangen.

Det årlige indbetalingsloft er aktuelt 9.900 kr. Loftet stiger dog kraftigt syv år før folkepensionsalderen til 64.200 kr. årligt. Det giver mulighed for at fylde ekstra på aldersopsparingen i årene før pension, hvor man samtidig bedre kan vurdere sit behov for fleksibilitet.

Et regnestykke med en gevinst på 309.200 kr.

Lad os se på et konkret eksempel. En 27-årig tjener 35.000 kr. om måneden og indbetaler samlet 15 pct. af lønnen til pension. Hvis aldersopsparingen inddrages i pensionsstrategien, viser beregningen, at personen efter 22 år som pensionist kan stå med en samlet gevinst på 309.200 kr. efter skat.

Beregningen tager udgangspunkt i en enlig folkepensionist. Gevinsten kommer ikke fra et højere investeringsafkast, men fra et øget folkepensionstillæg, og effekten af det manglende skattefradrag er naturligvis fratrukket. Over et langt pensionsliv kan det derfor blive til mange ekstra penge mellem hænderne.

Regnestykket er naturligvis ikke en garanti. Det afhænger blandt andet af investeringsafkast, udbetalingsforløb, civilstand og fremtidens politiske regler. Men det illustrerer værdien af at inddrage en aldersopsparing.

Der er dog en vigtig undtagelse fra den positive historie. Hvis man tjener så meget, at man betaler mellem- eller topskat, kan det manglende fradrag gøre aldersopsparingen mindre attraktiv end ratepension eller livrente. Hvis den 27-årige i stedet havde en månedsløn på 67.000 kr., ender aldersopsparingen med et minus på 305.700 kr., fordi fradragsværdien undervejs vejer tungere. Skæringspunktet ligger ved en årsløn på 700.000 kr., og mon ikke de fleste 27-årige tjener mindre end det.

Det betyder dog ikke, at højtlønnede altid bør afvise ordningen. Den fleksible udbetaling og fritagelsen for modregning kan stadig have værdi. Men den skal bruges med omtanke, som del af en samlet strategi og ikke som et automatisk valg.

Tjek derfor din pensionsaftale: Indbetaler du til aldersopsparing? Hvis svaret er nej, og din månedsløn før AM-bidrag er under 60.000 kr., så bør du kraftigt overveje at få den tilknyttet. Dit skattefradrag vil falde en smule her og nu – men du opnår større fleksibilitet tæt ved pension og mulighed for et større pensionstillæg.

For mange ligger der en overset pensionsskattekiste og venter.

Denne kommentar er skrevet af Camilla Schjølin Poulsen, Privatøkonom i PFA. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.