Asien vinder på AI-datacentre


Asiatiske teknologiaktier er steget kraftigt. Er det for sent at være med? Ikke nødvendigvis. De store investeringer i AI-datacentre kan løfte selskabernes indtjening i mange år fremover.
AI-teknologi kræver enorme mængder hardware, og her står Asien stærkt:
Asien producerer omkring 75 pct. af hardwaren, der bruges til AI-teknologi.
Asien producerer i dag hardware for 2.500 mia. dollar.
AI-datacentre vil øge efterspørgslen de kommende år.
McKinsey estimerer, at der skal investeres 5.200 mia. dollar i AI-datacentre frem mod 2030. Heraf går omkring 3.100 mia. dollar til semiconductors og computerhardware.
Flere asiatiske virksomheder har en stærk position på dette marked. TSMC producerer 90 pct. af de avancerede semiconductors. SK Hynix og Samsung producerer blandt andet hukommelseschips, der er afgørende for at behandle store mængder data. Det er uundværligt for AI.
Det kræver enorme investeringer, mange års erfaring og specialiseret viden at konkurrere med disse selskaber. Man bygger ikke bare en fabrik og indhenter dem. De etablerede producenter ejer derfor markedet.

Finansmarkedet har selvfølgelig allerede opdaget dette, og kurserne er steget markant. Alligevel er de asiatiske aktier stadig interessante, fordi deres indtjening er vokset lige så hurtigt som aktiekurserne. Flere af de store selskaber handler til P/E-værdier omkring eller under 10.
En forklaring på de relativt lave P/E-værdier er, at finansmarkedet er bekymret for, om indtjeningen kan fortsætte med at vokse. Ser man på investeringsbehovet, og hvor meget AI-teknologi, der fortsat skal rulles ud, tyder meget dog på, at efterspørgslen efter hardware fra Asien vil fortsætte med at stige.

Som med alle aktier, der er steget kraftigt over korte perioder, vil de asiatiske hardwareproducenter også opleve udsving. Det kan ikke undgås, og som investor skal man selvfølgelig være bekendt med den risiko. Strukturelt er der dog gode muligheder, hvis man ser et par år ud i fremtiden.
Denne artikel er markedsføring og er udarbejdet af Maj Invest Bank A/S. Maj Invest Bank A/S udbyder alene artiklen som en informationskilde til læseren. Informationerne i artiklen er ikke et tilbud om eller en opfordring til køb/salg af værdipapirer, valuta eller anden finansielt instrument. Artiklen er ikke investeringsrådgivning og bør ikke opfattes som sådan. Informationer i artiklen kan ikke erstatte juridisk, regnskabsmæssig, skattemæssig eller anden professionel individuel rådgivning, og Maj Invest Bank A/S opfordrer læsere af artiklen til at søge professionel rådgivning, før der træffes beslutninger eller foretages dispositioner. Artiklen er baseret på informationer fra kilder, som Maj Invest Bank A/S finder troværdige, men Maj Invest Bank A/S påtager sig ikke ansvar for artiklens rigtighed eller for dispositioner foretaget på baggrund af artiklen, herunder eventuelle tab. Vurderinger i artiklen er baseret på skøn og forudsætninger. En investering i værdipapirer er forbundet med risici. Bevægelser i markedet generelt, valutaudsving eller hændelser knyttet til værdipapirer kan påvirke kursudviklingen, som dermed kan adskille sig væsentligt fra det i artiklen forventede. Historiske og tidligere afkast kan ikke anvendes som en pålidelig indikator for fremtidige afkast. Vurdering affremtidige afkast er baseret på formodninger, som måske ikke realiseres.