Både i København og på Frederiksberg har udbuddet af ejerlejligheder sat ny rekord. Der har aldrig været færre ejerlejligheder til salg end netop nu. Den gængse forklaring har længe været, at København er populær, og at de unge gerne vil bo centralt.

Men det er ikke hele forklaringen. For ejerlejlighederne er ikke kun en mangelvare i de indre bydele. Udbuddet er også historisk lavt i en lang række kommuner rundt om København og i store dele af Nordsjælland. 

Og det samme billede begynder at tegne sig i og omkring Aarhus, hvor udbuddet også er presset helt i bund i kommuner som Silkeborg, Skanderborg og Randers.

Hvis det alene handlede om caféer, kanaler og kulturliv, ville presset være koncentreret i bymidten. Det er det ikke. Og det peger på en mere grundlæggende bevægelse: Det er ikke kun storbyen, der trækker – det er den nemme boligform.

Vi ser strukturelle ændringer i efterspørgslen

Over 40 pct. af danskerne bor i dag alene. Parcelhuset er grundlæggende konstrueret til kernefamilien. Lejligheden, derimod, passer perfekt til den enlige – eller en mindre familie.

Samtidig er fertiliteten markant lavere end for blot 15 år siden. I dag ligger fødselstallet på 1,51 barn pr. kvinde, mens det for 15 år siden lå på 1,87. Samtidig får stadig flere kvinder slet ikke børn. Familierne bliver dermed mindre – og det samme gør behovet for mange værelser og en stor have.

Antallet af danskere over 70 år er desuden kraftigt stigende. Når seniorerne flytter, er det sjældent mod et nyt parcelhus. Det er mod noget mindre og nemmere: en bolig uden tagrender, hæk og omfattende vedligeholdelsesprojekter. Også her passer ejerlejligheden godt til behovene.

Bekvemmelighed er blevet en økonomisk faktor

Meget tyder samtidig på, at der er sket et præferenceskifte. I takt med vores stigende velstand er tid og fleksibilitet blevet knappe ressourcer. Mange prioriterer frihed frem for forpligtelse – og mindre vedligeholdelse frem for flere kvadratmeter.

Det forklarer, hvorfor presset ikke stopper ved kommunegrænsen til København eller Aarhus. Forstædernes ejerlejligheder tilbyder den samme boligform – blot med en anden geografisk placering.

Det er en boligform i medvind – ikke kun en by i vækst

Urbaniseringen spiller naturligvis en rolle for, at presset er størst i storbyerne. I København er udbuddet strukturelt stramt. Der er begrænset plads til nybyggeri, og fortætning er politisk vanskelig.

Aarhus har i en periode kunnet øge udbuddet gennem nybyggeri, blandt andet i Aarhus Ø. Men også her er udbuddet faldet markant på kort tid, og bevægelsen breder sig nu til oplandskommunerne.

Samtidig ligger jobvæksten i og omkring de større byer, og transporttid vejer tungt i danskernes prioriteringer.

Men igen: Hvis det alene handlede om nærhed til Rådhuspladsen, ville vi ikke se ekstremt lavt udbud i kommuner som Egedal, Furesø, Rudersdal, Helsingør og Frederikssund. Det, de har til fælles med København, er ikke postnummeret – det er boligtypen.

Ejerlejlighedernes styrke er dermed ikke blot et udtryk for storbyromantik. Den afspejler, at flere danskere – unge som ældre – efterspørger en enklere og mere fleksibel boligform. 

Historien om det vilde ejerlejlighedsmarked er derfor ikke kun en geografisk fortælling om, hvor vi ønsker at bo, men også en historie om, hvordan vi ønsker at bo. Og den udvikling stopper ikke ved kommunegrænsen.

Denne kommentar er skrevet af Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea Kredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.