Kampen om den amerikanske centralbanks uafhængighed er i gang og fronterne er trukket skarpt op.
Justitsministeriet i USA har indledt undersøgelser af Federal Reserve, og der er risiko for, at de vil indlede en straffesag mod formanden Jerome Powell.
Presset på den amerikanske centralbank er ikke noget nyt, men derimod en fortsættelse af den perlerække af angreb, vi har set fra Trumps side – både mod Powell, men også den institution, han repræsenterer.
Trump har ikke lagt skjul på, at han vil have renten meget længere ned, og det er svært ikke at se det seneste udfald mod Powell i den kontekst.
Powell selv opfatter da også angrebet som et politisk pres, og det mest bemærkelsesværdige er, hvor markant han har svaret igen. Han har ikke tænkt sig at give op uden kamp, og den kamp er vigtig.
Den handler om centralbankens uafhængighed, som sikrer, at pengepolitikken baseres på økonomiske vurderinger frem for politiske interesser – uanset hvilken præsident, der tilfældigvis sidder i Det Hvide Hus med sin egen agenda.
Centralbankers uafhængighed er alfa og omega for at sikre økonomisk stabilitet, en effektiv pengepolitik og en fortsat troværdighed omkring institutionen. Uden politisk indblanding kan centralbanker prioritere langsigtede mål frem for kortsigtede politiske interesser.
Uafhængighed sikrer blandt andet, at centralbanken kan modstå et politisk pres for at sænke renten unødigt eller finansiere store underskud gennem seddelpressen.
Når centralbanker er underlagt politisk kontrol, kan de derimod udnyttes til at fremme kortsigtede politiske mål, som kan føre til langsigtede økonomiske problemer.
Paradoksalt nok kan det politiske pres som Trump har gang i føre til højere markedsrenter, fordi investorerne vil kompenseres for potentielt højere inflation og øget usikkerhed – det stik modsatte af hvad Trump ønsker.
Historien har lært os, at centralbanker, der ikke er uafhængige, ofte bidrager til økonomisk kaos med høj inflation, ustabile markeder og kapitalflugt.
Tænk bare på 1920’ernes Tyskland, hvor folk skulle bruge en trillebør fuld af pengesedler for at have nok til at købe basale varer. Det var, fordi den tyske centralbank efter Første Verdenskrig blev presset til at finansiere de statslige udgifter med hyperinflation til følge.
Eller tænk på Zimbabwe under Robert Mugabes regime i 2000’erne, hvor centralbanken blev tvunget til at finansiere enorme underskud gennem ukontrolleret pengetrykning, hvilket resulterede i økonomisk kollaps og et land i dyb krise.
Og det husker investorerne. Derfor reagerer aktier negativt, hvis en centralbanks uafhængighed for alvor trues, da den øgede risiko betyder, at investorerne kræver en højere risikopræmie.
Kort sagt falder aktierne ikke, fordi noget allerede er gået galt, men fordi investorerne frygter, at reglerne for en stabil økonomisk udvikling bliver brudt i fremtiden.
Den umiddelbare markedsreaktion var også negativ, da nyheden ramte i sidste uge, men siden da har investorerne rystet usikkerheden af sig. Støtten til Powell strømmede hurtigt ind fra flere fronter, herunder hans kollegaer i andre centralbanker, hvilket i sig selv er historisk.
Hvis investorerne virkelig troede, at Trump ville opnå fuldstændig kontrol over centralbanken, ville reaktionen fra markedet være langt mere voldsom.
Det seneste angreb på Powell virker desuden unødvendigt, da han forlader formandsposten til maj, hvor Trump kan udpege en ny centralbankchef.
Men selv med en ny Trump-venlig centralbankchef kan pengepolitikken ikke styres efter Trumps luner, da beslutninger om renten tages af komiteens 12 medlemmer, hvor chefen kun har én stemme.
Vi forventer et par rentenedsættelser i år, men det er fordi økonomien tillader det og ikke på grund Trumps forsøg på indblanding.
En centralbanks uafhængighed er en grundlæggende forudsætning for en sund og stabil økonomi og indtil videre har markedet tiltro til, at pengepolitikken fremadrettet vil blive
baseret på økonomiske vurderinger og ikke politiske interesser. Det vil ikke bare være det bedste for økonomien, men også for investorerne.
Denne kommentar er skrevet af Sofie Manja Eger Huus, seniorstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
