{embedded type='node/custom_code_html' id='113063'}For nogle år siden – i de gode gamle dage, hvor du kunne få et fastforrentet lån til 1 procent i rente – rendte jeg ind i en bekendt. Han brokkede sig over, at banken blev ved med at forstyrre ham med breve om, om det nu ikke var tid til at nedkonvertere sit boliglån med 4 procent i rente. Dvs. opsige det, og få et nyt med lavere rente.Jeg forsøgte stilfærdigt at forklare, at det jo faktisk også var for hans egen pengepungs skyld. Ved at optage det fastforrentede lån til at starte med, havde han jo netop købt (og ikke mindst betalt for) retten til at udnytte et rentefald til at få en lavere ydelse.Min bekendte var desværre ikke alene.I den forgangne uge udgav Nationalbanken en virkelig interessant analyse, der viste, at næsten halvdelen af de boligejere, der ellers objektivt ville kunne spare penge på at konvertere – selv, hvis man tager højde for gebyrer – ikke gjorde det tilbage i 2019-2020, da renterne var meget lave. Og det er ikke småpenge, boligejerne kunne have sparet. Min bekendte gik glip af tusindvis af kroner om året, og ifølge Nationalbankens analyse er der tale om en besparelse i størrelsesorden 2-5 procent af boligejernes indkomst, hvis de udnytter muligheden.Blandt de 20 procent af boligejerne med laveste indkomster og fastforrentede lån, som det kunne svare sig at konvertere, var der hele 5 procent af indkomsten at spare, svarende til at gå fra at sende godt 20 procent af indkomsten til realkreditinstituttet, til at nedbringe det til 15 procent. Det er med andre ord en enorm besparelse, der bliver efterladt på gaden. Penge, der kunne været gået til forbrug eller en opsparing, der kunne have polstret familiens økonomi endnu bedre.Det er netop dem med de laveste indkomster, og hvor boligudgifterne lægger beslag på den største del af den, som er mindst tilbøjelige til at udnytte muligheden for en gunstig konvertering, når den byder sig. Hvor knap 70 procent af dem i den øverste femtedel målt på indkomst nedkonverterer, når det er gunstigt, så er det kun godt 30 procent blandt den nederste femtedel målt på indkomst, der gør det samme.Det gør mig virkelig ærgerlig, at flere ikke benytter sig af en mulighed, for langt de fleste vil det kunne give betydeligt mere luft i økonomien, og modsat opkonverteringerne, så er der ikke det spekulative element inde over de nedkonverteringer, som analysen belyser. I hvert fald ikke noget ud over, at renterne skulle kunne falde yderligere.De seneste år har der været gang i konverteringerne op, og falder renten på de fastforrentede lån yderligere herfra, så vil flere og flere nok også begynde at konvertere ned.Men selvom mange vil gøre det selv, så er der altså også virkelig mange – og mange flere end jeg havde regnet med, der af den ene eller anden grund næppe vil få det gjort. Det er en skam, for man har købt sig til konverteringsretten, og så er det er bare om at udnytte den.Denne kommentar er skrevet af Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.Lyt til den seneste episode af podcasten Millionærklubben her:{embedded type='node/custom_code_html' id='113061'}
