Krigen i Mellemøsten har varet over en måned. Det har øget frygten for, at de store stigninger i energipriserne munder ud i en ny inflationskrise. Derfor er renterne på boliglån steget markant. F-kort-lånet er dog indtil videre gået fri.
Jeg kan godt forstå, hvis uroen giver hovedbrud for fx de mange boligkøbere, der skal vælge boliglån midt i den nuværende uro.
Hvis de fx vælger F-kort, der får ny rente to gange om året, er renten endnu ikke påvirket af uroen på rentemarkederne.
Hvis de vælger en mere forudsigelig rente såsom et F3, F5 eller fast rente, skal de betale omtrent 0,5 procentpoint mere i rente end for en måned siden. Fx er F5-renten nu ca. 3% mod ca. 2,5% i slutningen af februar.
Betyder det, at boligkøbere bør fravælge F3, F5 og fast rente? Det er der desværre ikke et klart svar på, men forståelse af dynamikken på rentemarkederne kan give et praj.
Renterne er steget, fordi rentemarkederne frygter, at centralbankerne vil blive tvunget til at slå hårdt ned på stigende inflation ved at sætte centralbankrenterne op.
Centralbankerne er populært sagt bankernes bank. Det betyder, at bankerne fx får en højere rente for at have penge stående i centralbanken, når renten sættes op. Det bliver altså mere attraktivt for bankerne at sætte deres penge i centralbanken, og derfor vil bankerne have en højere rente for at låne ud til deres egne kunder.
Bankrenterne sætter dagsordenen for rentemarkederne som helhed, da alternativet til at købe obligationer på finansmarkederne er at sætte pengene i banken. Når renten på penge i banken stiger, breder det sig derfor til hele rentemarkedet.
Der er tale om meget korte renter. Den Europæiske Centralbanks indlånsrente er fx kun én dag, så den kan ændres med meget kort varsel – typisk sker det dog i forbindelse med fastlagte rentemøder.
Centralbankerne har ikke sat deres renter op, men rentemarkederne forventer, at det kan ske inden for få måneder. Derfor handler investorerne på finansmarkederne allerede nu, når de skal fastsætte fx en F5-rente til en boligejer.
F5-renten er gældende i fem år, og investoren vil gerne sikre sig en rente, der matcher alternativet – nemlig at sætte pengene i banken de næste fem år. Ingen ved, hvad centralbankerne gør de næste fem år, så der er udelukkende tale om en forventning til renterne de næste fem år.
F-kort-renten er senest fastsat ved årsskiftet, hvor rentemarkederne ikke var ramt af inflationsfrygt. Får markederne ret i deres dystre forudsigelser, vil F-kort-renten dog stige til sommer. Vælger boligkøbere et F-kortlån, risikerer de stadig at blive ramt af stigende renter, bare med forsinkelse. F-kort-renten kan desuden vise sig at stige mere end rentemarkederne forventer i øjeblikket.
Vælger boligkøberne fast rente, kan de omvendt ende med at betale en ”for høj” rente baseret på en forventning, der kan vise sig at være ubegrundet, hvis centralbankerne ikke behøver at hæve renten.
Derfor er det bedste råd, at boligkøbere vælger lån efter, hvad deres privatøkonomi og nattesøvn kan holde til, frem for blot at se på, hvad de forskellige boliglån koster nu og her.
Lyt til det seneste afsnit af Millionærklubben her:
