Prisen på guld og sølv har været igennem en turbulent første del af 2026. Efter massive stigninger i 2025 har prisudsvingene i 2026 været store. Billedet ser nu bedre ud - prisen på guld og sølv er steget med henholdsvis 15 pct. og 20 pct. siden starten af august.

Særligt to modvinde har tynget udviklingen i prisen på guld og sølv i første halvdel af 2026:

  • Renterne er steget.

  • Særligt den tyrkiske centralbank har solgt guld.

Højere renter gør obligationer relativt mere attraktive end guld og sølv, som ikke giver nogen rente. Derfor er rentestigninger i sig selv negative for prisen på ædelmetallerne.

Men usikkerhed omkring væksten, inflationen og arbejdsmarkedet i USA betyder nu, at bekymringen for fortsat stigende renter er bremset lidt op. Samtidig har det amerikanske finansministerium i sidste uge annonceret tilbagekøb af amerikanske statsobligationer med lang løbetid. Det er et klart signal om, at der ikke ønskes højere renter.

Tyrkiet har haft et stort behov for at stabilisere sin valuta. Derfor har den tyrkiske centralbank solgt guld og støtteopkøbt lira. Denne udvikling er nu vendt. Den seneste opgørelse fra den tyrkiske centralbank viser, at banken igen har købt guld til sine reserver.

Strukturelle drivkræfter er intakte

Fokus kan derfor igen rettes mod de strukturelle drivkræfter bag de seneste års stigninger i guld og sølv:

  • Usikkerhed om den amerikanske statsgæld øger efterspørgslen efter guld.

  • Geopolitisk usikkerhed gør guld mere attraktivt.

  • Centralbanker køber store mængder guld.

Drivkræfterne er langvarige og bliver i stigende grad mere aktuelle.

Den amerikanske statsgæld forventes at stige fra omkring 100 pct. af BNP i dag til 120 pct. af BNP om 10 år. Den stigende gæld har været et tema i årevis, og ingen ved præcis, hvornår det får alvorlige konsekvenser for finansmarkedet. Men når det gør, kan guld være en vigtig beskyttelse i porteføljen. Og måske er tidspunktet rykket nærmere. De højere renter gør det i hvert fald markant dyrere at optage ny gæld samt refinansiere den eksisterende.

Når det amerikanske finansministerium vil købe langsigtet gæld tilbage, er det også et klart udtryk for et ønske om at holde renterne i ro, så gældsomkostningerne ikke stiger. Det er præcis tiltag som dette, der mindsker tilliden til gældsætningen i USA og kan få guld og sølv til at stige i værdi.

Den geopolitiske uro fortsætter også med at fylde. Krigen i Ukraine varer ved, konflikten i Mellemøsten fortsætter, og Kina er fortsat en joker i spørgsmålet om Taiwan. Geopolitik vil også fremover præge udsigterne på de finansielle markeder.

Her kan guldet på længere sigt være et anker, der holder værdien.

Noget af det mest bemærkelsesværdige er, at centralbanker over en bred kam fortsætter med at købe guld. De bundkonservative institutioner vil beskytte deres værdier og gøre sig uafhængige af det internationale banksystem.

Guld og sølv kan svinge meget i pris. Historisk har de været fornuftige byggeklodser i porteføljen i perioder med uro og frygt for finansielle kriser. Under fire af de seneste store aktiekriser (dotcom, finanskrisen, covid-19 og inflationskrisen) er globale aktier faldet med 37 pct. i gennemsnit, mens guldet i samme perioder er steget med 14 pct. i gennemsnit. Meget taler for, at guldet også i fremtiden kan give beskyttelse, når usikkerheden stiger.

Denne kommentar er skrevet af Peter Emil Bundgaard Mondrup, cheføkonom i Maj Invest Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.