Nervøsiteten omkring de massive investeringer i kunstig intelligens dominerer i øjeblikket mange finansielle nyheder. Investorerne frygter, at den voksende konkurrence gør det svært for AI-selskaberne at få et fornuftigt afkast på de milliardstore investeringer.

Det amerikanske teknologihardware-indeks PHLX Semiconductor Sektor Indeks er faldet 24 % siden toppen i slutningen af juni. Trods tilbagefaldet er indekset dog stadig steget 55 % siden årets begyndelse.

Investorerne sætter ikke spørgsmålstegn ved, om kunstig intelligens har et kæmpe forretningspotentiale, men de sætter spørgsmålstegn ved, hvor indtjeningen kommer til at ligge. Nogle af de meget høje profitter, vi ser i øjeblikket, kan komme under pres, når konkurrencen øges.

Det er især de private investorer, der er hoppet fra eufori til frygt. 

Vi har blandt andet set, at private investorer har solgt massivt ud af aktierne i to sydkoreanske chipproducenter, Samsung og SK Hynix, i en grad så det sydkoreanske Kospi-indeks blev sat på pause efter 10 pct. fald både tirsdag og onsdag i denne uge.

Det er første gang, at den sydkoreanske børs to dage i træk har brugt en såkaldt circuit-breaker.

De kraftige kursfald på producenter af hukommelseschips skyldes især forlydender om, at Kina nu har teknologien til selv at lave maskinerne til at producere avancerede hukommelseschips. De kan angiveligt lave fem maskiner i år og 20 maskiner næste år.

Det kan presse både andre producenter af hukommelseschips og europæiske ASML, der laver maskinerne til at producere de mest avancerede chips i verden. Kinesiske chipproducenter har ikke adgang til de mest avancerede maskiner fra ASML på grund af eksportkontrol.

Blandt andet derfor har det været en høj prioritet for Kina at opbygge en selvstændig chipforsyningskæde. Kina vil også på dette område være uafhængigt af vestlig teknologi.

Det er dog stadig usikkert, hvor gode de nye kinesiske hukommelseschips reelt er. De maskiner, som Kina nu efter sigende kan lave, bruger tilsyneladende teknologien Deep Ultraviolet (DUV).

Den teknologi blev brugt til at fremstille de mest avancerede chips fra 2010 til 2018, hvorefter endnu mere sofistikerede maskiner med den såkaldte Extreme Ultraviolet (low-NA EUV) teknologi har været brugt til at producere de mest avancerede chips.

Det kan tyde på, at Kina har et stykke vej endnu, inden de kan matche den allernyeste teknologi.

Men der er altså ingen tvivl om, at Kina satser stort på at komme med i front på kunstig intelligens.

Det bør derfor ikke overraske, at der fra tid til anden kommer nyheder om kinesiske fremskridt. Men det er også vigtigt ikke at overreagere på disse. Da Deep Seek-modellen sidste år kom frem rystede det investorerne, men markedet fandt dog hurtigt fodfæste igen. Det forventer jeg også denne gang.

Nervøsiteten omkring AI har ikke spredt sig til resten af markedet. Det amerikanske aktieindeks S&P 500 i den lige-vægtede version, har i denne uge nået nye rekordhøjder. Samtidig med at få store AI-aktier falder, ser vi at det store flertal af aktierne er upåvirket af AI-nervøsiteten.

Hvis øget konkurrence betyder bedre og billigere hukommelseschips, så er det alt andet lige positivt for brugerne af AI. Samtidig understøttes aktiemarkedet af positive vækstudsigter og en stærk regnskabssæson.

Det danske aktiemarked er også upåvirket af AI-frygten. Investorer kan bruge Danmark som sikker havn, når der er uro omkring kunstig intelligens-aktierne, da der er meget lidt teknologi i det danske indeks.

Jeg er fortsat positiv på både aktier bredt og på kunstig intelligens. Men hvor det for et par år siden var nok bare at købe Nvidia, som en proxy for kunstig intelligens, så bør man i dag investere meget mere bredt i temaet. Det kan man fx gøre ved også at investere i asiatiske teknologiselskaber og i den infrastruktur, der understøtter udrulningen af kunstig intelligens, som fx elnet og energiproduktion.

Denne kommentar er skrevet af Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.