Mens aktier som ISS, NKT og de danske banker har givet fremragende afkast i 2025, er der mange andre gode eller måske snarere dårlige grunde til, at de danske selskaber igen på indeksniveau har skuffet. Forskellen til Tyskland skræmmer, men giver også grund til optimisme.
2024 var skuffende
Efter at Novo Nordisk toppede omkring Sankt Hans i 2024, er aktien gået nærmest lodret ned. 6 måneder efter toppen var Novo Nordisk kortvarigt halveret efter skuffende Cagrisema-data, og nedturen i Novo Nordisk trak andre med sig.
2025 var værre
2024 var udfordrende, men 2025 har været værre. Novo Nordisk er omtrent blevet halveret endnu en gang.
Store danske selskaber som Coloplast, Novonesis, Demant og for den sags skyld GN Store Nord har igen i 2025 ikke levet op til det som investorerne finder interessant.
Høj kvalitets selskaber med en høj prisfastsættelse drevet af en solid underliggende vækst og værdiskabelse.
Selv DSV, som over tid har leveret fremragende afkast, kan blot lige akkurat køre over målstregen med positivt afkast.
2023-2025 har været en katastrofe
2024 var skidt. 2025 har været værre.
Helt galt går det dog, når man betragter udviklingen fra 2023-2025 samlet set og måler den op imod det tyske DAX indeks. Forskellen er mindblowing.
60pct.+ giver en god grænsehandel
Mens de tyske aktier er steget med 72 pct., har der været omtrent en stigning på 6 pct. i Danmark. Tallene er ikke inklusive udbytter, men det ændrer ikke ved konklusionen.
Mens de tyske aktier er steget med mere end 22-23 pct. om året, er det tilsvarende tal for de danske aktier på 2 pct.
There is something rotten in the state of Denmark
Investorerne i de danske selskaber spørger sig naturligt med rette: Hvad er det udtryk for og erindrer sig det gamle Hamlet udtryk:
»There is something rotten in the state of Denmark.«
Det er korrekt, når det kommer til udviklingen i de danske aktier. Afkastet er katastrofalt både når det kommer til absolut og ikke mindst relativt.
Mange årsager
Årsagerne er mange. Tyskland har haft Rheinmetall, som er steget dramatisk.
I den modsatte del af skalaen, har ellers så succesrige Novo Nordisk trukket det danske afkast ned. Novo Nordisk har i det hele taget været en udfordring, desværre.
Når de tyske aktier skinner, mens de danske aktier er blevet detroniseret, skyldes det ikke generel stærk tysk vækst. Det skyldes ikke at bilselskaberne for alvor har kunnet udmanøvrere kineserne eller Elon Musk på elbilsmarkedet.
Det skyldes ikke mindst, at en betydelig del af de globale investor penge, som er kommet til Europa, er blevet investeret i Tyskland, men er gået uden om Danmark. Formentlig blandt andet drevet af Rheinmetall, men også af andet end bare det.
Danske selskaber har leveret lidt ringere end historisk. De har nok en lidt større dollar følsomhed, især i life science sektoren, som jo er den altafgørende faktor mellem succes eller fiasko i Danmark.
Politisk kan vores selskaber være kommet i grønlandsk unåde og generelt er det for en af de allermest åbne økonomier bedre med stigende frihandel end med protektionisme.
Det skal blive bedre i 2026
Kommer der en bedring næste år? Det må man da både håbe og antage. De danske og tyske aktier følger ikke hinanden slavisk, men plejer at være korrelerede. Hvis “Mean Reversion" er den normale faktor, bliver det bedre.
Prisfastsættelsen er blevet meget lavere, investorerne har indstillet sig på dollarsvækkelse, og der er en god grund til at antage, at udenlandske investorer har fået reduceret deres ejerandel ret markant.
Netop den udenlandske ejerandel spiller en større rolle og svingfaktor for forskellen mellem gode eller dårlige afkast.
Denne kommentar er skrevet af Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
