September endte med at blive den dårligste måned for aktier i år.
Det var især stigende renter, der sendte aktierne ned. Således så vi også nogle tendenser, der var modsat af, hvad vi har set det meste af året.
De små selskaber, small cap, klarede sig bedre end de store. Vækstaktier klarede sig dårligst, mens defensive aktier klarede sig bedst. For året til dato har vækstaktierne dog stadig leveret imponerende 20 pct. i afkast, mens defensive aktier er faldet lidt.
Energi var den eneste sektor, der steg i september, hvilket skyldes de stigende oliepriser.
Amerikanske og europæiske aktier klarede sig lige dårligt i september, mens japanske aktier klarede sig bedst. Ser vi på hele tredje kvartal, så var Japan det marked, der klarede sig bedst, mens Europa klarede sig dårligst (se graf). Vi har Japan på overvægt og Europa på undervægt.
Vi har netop taget hul på 4. kvartal, som normalt er en god periode for aktier. De normale sæsonmønstre tilsiger, at stemningen på aktiemarkedet nu bliver bedre. Men det afhænger naturligvis af, hvordan økonomien har det.
Der er blandt investorerne bekymring for aftagende vækst hen mod slutningen af året, og hvis økonomien klarer sig bedre end ventet samtidig med at centralbankerne holder sig i ro, så kan det godt blive et fint kvartal for investorerne.
Renterne nåede nye højder i sidste uge. Investorerne har fokus på budskabet fra centralbankerne om »høje renter i lang tid« – og sendte den amerikanske 10-årige rente helt op i 4,67 pct. i torsdags – det højeste niveau siden 2007. Det var muligvis rentetoppen.
Læs også: Sådan påvirkes din privatøkonomi og pensionsopsparing af en kommende skattereform
Investorerne køber i nogen grad ind i, at dette renteniveau er den nye normal. Det normale, som vi mener, man bør forholde sig til, er, at et år efter den sidste renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank er den 10-årige rente normalt faldet omkring 1 pct.
Hvis den amerikanske centralbank lykkes med at designe en blød landing, så vil renterne nok falde mindre – bliver det omvendt en halvhård landing, så kan renterne sagtens falde mere.
Fredag kom der europæiske inflationstal, der var lavere end forventet, 4,3 pct., og det amerikanske inflationstal, som Fed, holder allermest øje med, Core PCE, steg kun 0,1 m/m – den mindste stigning siden 2020. De klare tegn på lavere inflation sendte renterne nedad.
Der er også nogle tegn på begyndende svaghed hos den amerikanske forbruger, hvilket har været med til at trække aktierne ned og også kan være med til at lægge låg på renterne. Nogle detailkæder, flyselskaber og restauranter er begyndt at mærke vigende efterspørgsel og at forbrugerne vælger billigere alternativer.
Læs også: Amerikansk storbank tror dansk folkeaktie kan næsten fordobles
Disse tidlige tegn på vigende efterspørgsel, som følge af de højere renter og kreditopstramninger, holder vi nøje øje med. 43 millioner amerikanerne skal nu begynde, at betale af på deres studielån igen. Det kan også komme til at dæmpe forbruget lidt.
Risikoen for en nedlukning af den amerikanske stat kan også have påvirket aktierne negativt, om end denne effekt nok ikke bør tillægges så stor betydning. Der har været mange nedlukninger og den gennemsnitlige nedlukning varer 8 dage og den længste varede 35 dage.
Den største betydning for de finansielle markeder ville nok have været, at en række nøgletal ikke ville blive offentliggjort. Nedlukningen blev afværget i sidste øjeblik, men er dog kun udskudt og kan stadig ske den 17. november.
Denne uges vigtigste begivenhed for investorerne er den amerikanske jobrapport på fredag. Konsensusforventningen er, at der blev skabt 170.000 job i september. Det vil passe fint med en »blød landing«. Investorerne er fortsat nervøse for inflationen og vil hellere se et lidt svagere tal, hvilket vil kunne løfte aktiemarkedet.
Både et meget stærkt og et meget svagt tal vil kunne udløse en negativ markedsreaktion pga. bekymring for henholdsvis »høje renter i længere tid« og en »hård landing«.
Læs også: Sådan blev boligøkonomen gældfri på den halve tid
