Der er gået få dage, siden den nye skatteaftale blev præsenteret, og jeg har haft travlt med at regne på, hvad den betyder for danskernes privatøkonomi.

Min konklusion er klar: De højtlønnede danskere er blandt de store vindere.

Omkring 620.000 danskere betaler mellemskat, og når afskaffelsen er fuldt indfaset, kan den enkelte få op mod 10.500 kr. i årlig besparelse. Samtidig fjernes top-topskatten, progressionsgrænsen for aktieindkomst hæves og loftet på aktiesparekontoen løftes markant til over 500.00 kr.

Budskabet har fået en del opmærksomhed. Sågar i Ekstra Bladets leder, hvor mine ord om de højtlønnede vindere blev brugt som afsæt for kritik af skatteaftalens fordelingsprofil.

Men der er en vigtig tilføjelse: Lettelserne kommer ikke på én gang. Og vi mangler stadig at se, hvad der sker med nogle af de skattestigninger, der tidligere er lagt på bordet. De kan sende regningen den modsatte vej.

Allerede i 2027 bliver benzin og diesel to kroner billigere pr. liter. Kører man 60 kilometer om dagen i en benzinbil, der kører 18 kilometer på literen, svarer det til ca. 2.400 kr. i årlig besparelse. Men lettelsen gælder kun det ene år.

For de højtlønnede ligger de store gevinster længere ude. Mellemskatten udfases gradvist og er først helt væk i 2029, mens top-topskatten afskaffes fra 2028. Ændringerne for aktieindkomst og aktiesparekontoen indfases også over flere år.

Derfor skal man passe på med at kigge på ét enkelt år og konkludere, hvem der får mest. En familie med en benzinbil og almindelige lønninger kan mærke afgiftslettelsen allerede i 2027, mens investorer og højtlønnede må være mere tålmodige.

Men er skattelettelsen det endelige regnestykke? De største vindere kan nemlig også få de største regninger.

Vent med at gøre skatteregnskabet op

Vi har stadig en finanslovaftale foran os. Hvis nogle af de forslag, der tidligere er annonceret, bliver til virkelighed, kan dele af gevinsten for velstående danskere hurtigt blive spist op.

Et af de mest markante forslag er et loft over rentefradraget på 150.000 kr. for enlige og 300.000 kr. for ægtepar.

Tag et ægtepar med et stort boliglån og samlede rente- og bidragsudgifter på 400.000 kr. om året. Hvis rentefradraget forsvinder for de sidste 100.000 kr., og fradragsværdien er 25,6 pct., stiger familiens årlige skatteregning med 25.600 kr.

Så ser regnestykket anderledes ud. Familien kan få en betydelig gevinst ved lavere skat på arbejde og investeringer, men miste en stor del et renteloft. Det kan også gøre det mere attraktivt at betale gæld ned, hvilket var pointen i en af mine tidligere klummer her i Euroinvestor.

Det samme gælder arv. Der er lagt op til at fordoble boafgiften fra 15 til 30 pct. på arv over 10 mio. kr. hvilket kan få store konsekvenser for de mest velstående familier. Efterlader man fx 20 mio. kr. til sine børn, vil det betyde omkring 1,5 mio. kr. ekstra i boafgift.

Så fylder skattelettelser på 10.000 eller 20.000 kr. om året trods alt noget mindre i det samlede regnestykke. Især hvis ens hjemmeboende børn samtidig mister deres SU.

Min vigtigste pointe efter nogle intense dage med skatteberegninger er derfor, at man skal passe på med at gøre regnskabet op for tidligt.

Skatteaftalen indeholder reelle lettelser. Isoleret set er der ingen tvivl om, at højtlønnede og danskere med store investeringer er blandt dem, der får mest ud af aftalen.

Men privatøkonomi består af mange elementer. Har man høj indkomst, et stort boliglån, aktieformue og vil efterlade en stor sum til sine børn, skal man se på hele regnestykket.

Skatteaftalen giver således mange velstående danskere noget at glæde sig til. Men før de åbner champagnen, bør de afvente finanslovaftalen, idet regningerne kan ende med at opsluge skattegevinsten.

Denne kommentar er skrevet af Camilla Schjølin Poulsen, Privatøkonom i PFA. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.