Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskerne samlet har mere end en billion kroner, altså over 1.000 mia. kr., stående på bankkonti. 

Det svarer til over 200.000 kr. i gennemsnit per voksen dansker.Det er noget af en sjat. Og det er naturligvis positivt, at mange danskere har en betydelig opsparing. 

En del af pengene skal selvfølgelig stå klar til hverdagsøkonomien, uforudsete udgifter eller større køb i den nærmeste fremtid. Det giver rigtig god mening.

Men når opsparingen vokser ud over det behov og bliver stående i banken år efter år, opstår en risiko for, at inflationen langsomt udhuler pengenes købekraft.

For mange penge står stadig på konti med meget begrænset afkast. Tal fra Danmarks Statistik viser, at den gennemsnitlige rente på privatkunders indlån i bankerne lige nu er på beskedne 0,50 pct. Selvom enkelte opsparingskonti kan ligge højere, er det sjældent nok til at matche de generelle prisstigninger i samfundet. Dermed mindskes købekraften af opsparingen over tid.

Den seneste inflationsmåling fra Danmarks Statistik viser, at priserne i juni var 1,9 pct. højere end året før. 

Med andre ord er de varer og tjenester, som danskerne bruger i hverdagen, blevet 1,9 pct. dyrere, mens opsparingen i banken i gennemsnit kun er blevet forrentet med 0,50 pct.

Dermed er realafkastet negativt. Det betyder, at pengene godt kan stå i sikkerhed på en opsparingskonto, samtidig med at deres reelle værdi langsomt falder. Jo længere pengene står på kontoen til en rente, der er lavere end inflationen, desto mindre kan opsparingen købe for over tid.

Hvis pengene skal bruges inden for de næste par år, kan en opsparingskonto sagtens være den bedste løsning. 

For selvom realværdien af pengene langsomt mindskes, er de let tilgængelige, og de er ikke eksponeret mod daglige værdiudsving på samme måde som aktier og obligationer. Til kortsigtede behov og økonomisk tryghed har kontanter på kontoen en vigtig rolle.

Men for penge, der ikke skal bruges de næste mange år, kan billedet være et andet. Her kan det være værd at overveje, om hele opsparingen bør stå kontant, eller om en del af pengene med fordel kan arbejde i de finansielle markeder.

Aktiemarkedet har over længere perioder givet et væsentligt højere afkast end både inflationen og bankernes indlånsrenter. For eksempel har en bred global aktieportefølje historisk givet et gennemsnitligt årligt afkast i størrelsesordenen 8 pct. 

Problemet er bare, at aktiemarkedet meget sjældent giver sit gennemsnitlige afkast. Bag det langsigtede gennemsnit gemmer der sig store udsving i både positiv og negativ retning. 

Derfor er aktier ikke altid den rette løsning, hvis forudsigelighed og stabilitet er vigtigst.

Men der findes også investeringer, der typisk har langt lavere udsving end aktier. Det kan f.eks. være korte obligationsfonde med høj kreditkvalitet. Når obligationerne har kort løbetid, kan kursudsvingene være begrænsede. 

Det kan give en afkastprofil, der minder om en opsparingskonto, men med et mere attraktivt afkast og bedre mulighed for at slå inflationen.

Her er det dog vigtigt at være opmærksom på valutarisikoen. Hvis formålet er forudsigelighed og stabilitet, kan man med fordel se efter fonde i danske kroner, hvor eventuel valutaeksponering fra underliggende obligationer i fremmed valuta er afdækket.

Kontanter har bestemt en vigtig rolle. Men for den del af opsparingen, der ikke skal bruges de nærmeste år, kan alternativer give bedre mulighed for, at pengene bliver mere værd over tid. 

For selvom pengene føles sikre på bankkontoen, er de samtidig udsat for en mere skjult, men reel risiko for, at inflationen gradvist udhuler værdien år efter år.

Denne kommentar er skrevet af Jakob Westh Christensen, manager for Lysa Danmark. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.