Eftervirkningerne efter Donald Trump første bølge af toldsatser viser sig nu. Den amerikanske højesteret har dømt dem ulovlige. Måske bliver de erstattet af nye. 

Advokater ser en mulighed for at lukrere på den udvikling. I første omgang handler det om Nike, men det kan også indbefatte andre forbrugermærker.

Donald Trump befrier USA med importtold
Donald Trump hævede i 2025 toldsatser for importvarer fra en række lande. Det var/er en del af hans “befrielsesplan” for den amerikanske økonomi. 

Formålet er et forsøg på at tvinge virksomheder til at lægge en større del af deres produktion i USA. Hvis produktionen er lokal, vil selskaberne slippe for told. Hvis ikke, vil importvarer blive pålagt told.

Lokal produktion giver toldfritagelse
En række virksomheder har enten forøget deres amerikanske produktion eller også har de givet tilsagn om at producere mere lokalt for at slippe for høje toldsatser. 

Novo Nordisk var allerede i gang med at udvide produktionen og den lokale tilstedeværelse. Blandt andet for at kunne levere ”indenfor toldmuren” til det meget store amerikanske marked. 

Told er skat og betales af forbrugerne
En told er en skat. Når der bliver lagt en ekstraskat på varer, bliver varerne alt andet lige dyrere. Med mindre producenten eller importøren vil acceptere, at avancen bliver presset ved at hele eller en del af tolden spiser af avancen.

Hvem som bærer toldudgiften handler ikke mindst om konkurrencesituationen, og om der er stor forskel på, om de enkelte varemærker får produceret deres produkter lokalt. 

Hvis alle importerer hovedparten af varer eller ingredienser, vil tolden højest sandsynlig blive direkte overført, og der er kun en til at betale tolden. I det her tilfælde den amerikanske forbruger.

Sådan er det også gået i dette tilfælde, selv om retorikken fra den amerikanske præsident tilsiger noget andet.

Nike sendte toldsatser videre
Nike var en af de selskaber, som har sendt tolden videre til forbrugerne, og det har skabt opmærksomhed i USA. Tolden blev dømt ulovlig, og en række selskaber har bedt om at få tolden tilbage. Det kan være en langsommelig og administrativ proces. 

Ikke alle vil søge om det, men nogle (de største) vil formentlig. Således også Nike. Men hvad sker der med den told, som er blevet overvæltet på forbrugerpriserne, når det viser sig at tolden går tilbage til selskabet igen? 

Det er et godt spørgsmål, som ”James Dunn” eller måske snarere advokaterne nu gerne vil prøve rettens ord for.

Amerikanske advokater i hobetal
At det sker i USA er helt naturligt. Der findes næppe noget sted i verden, hvor der er flere advokater per 100 indbyggere end i USA. James Dunn, som sagsøgeren i ”Dunn vs Nike” hedder, har næppe selv fundet på at lave et søgsmål mod Nike mod de angiveligt 2 par Nike-sko, som har har købt i 2025. 

Beløbet, som det drejer sig om, er af helt underordnet karakter og noget som ligger i niveau 10 USD for begge par. Det handler dog næppe om de ca. 10 USD, men i stedet om noget større.

No cure no pay
I USA bruger man ofte ”no cure no pay”, når man skal have en advokat til at repræsentere sig. Advokaterne tager sig godt betalt for at tage en sag. Ikke direkte, men i høj grad hvis der er penge at hente. 

For sagsøgerne betyder det ofte, at de ikke har nogen økonomisk risiko, men i fald der kommer noget til udbetaling, skal advokaterne have en større bid af byttet.

Kan sagen bredes tilstrækkeligt ud?
Det er næppe James Dunn, som selv har fundet på søgsmålet, men derimod interesserede advokater. Man kan formentlig ikke anlægge en sag alene med krav om tilbagebetaling af 10 USD for 2 par sko for 1 person. 

Så kaotisk er det amerikanske retssystem dog alligevel og trods alt ikke. Først handler det om at overbevise en dommer om, at sagen er så stor, at man skal have lov til at brede den ud fra Oregon, hvor sagen begynder, til hele USA og blive til en Nike vs amerikanske forbrugere.

Selskaber kan presses til forlig
Hvis det lykkes at overbevise en dommer om det, kommer sagen til at køre, men det er ikke sikkert, at den kommer til at køre i retssystemet. 

I løbet af en proces, sker det ikke sjældent, at advokater lykkes med, på vegne af klienter og reelt dem selv, at presse selskaber til et forlig. Det lyder mærkeligt, men systemet i USA er fundamentalt anderledes end i Danmark.

I nogle tilfælde foretrækker selskaber at indgå et forlig for at undgå dyre, opslidende og langvarige retssager. Det virker, lyder og er grotesk, men ikke desto mindre.

Mest relevant på konsumentvaremarkedet
Om Dunn har en god sag mod Nike er uvist. Sikkert er det dog, at udviklingen vil blive fulgt tæt. Hvis det lykkes at starte sagen, kan det ikke kun få konsekvenser for Nike, men også for andre selskaber, som har forhøjet priserne med udgangspunkt i toldsatser. 

En ting er konsumentvaremarkedet. Noget andet er om det også kan brede sig til det industrielle varemarked.

Hvis du hører om Dunn vs Nike og tænker det også kunne blive en case for andre forbrugermærker, har jeg givet lidt forbruger- og investeringsoplysning videre.

Denne kommentar er skrevet af Per Hansen, investeringsøkonom hos Nordnet. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. 

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.