Hvor olieprisen for nogle uger siden var tæt på 70 dollar pr. tønde, er olieprisen i skrivende stund tæt på 95 dollar pr. tønde. 

Det er hverken fra et økonomisk eller markedsmæssigt perspektiv uvæsentligt, da nogle af de samme spørgsmål om den høje oliepris' negative påvirkninger er begyndt at dukke op igen. 

Renten på en 10-årig tysk statsobligation nærmer sig f.eks. igen 3,2 pct., og kursen på en 30-årig fastforrentet realkreditobligation, der ellers var tæt på at lukke, er tæt på at være under 98,0.

At olieprisen er steget igen, er heller ikke uvæsentligt for, hvad centralbankerne kommer til at gøre med rentepolitikken.

I morgen, torsdag, afslutter ECB sit rentemøde. På junimødet satte ECB renten op med 0,25 procentpoint, da inflationstallene var steget som følge af de høje oliepriser. 

Olieprisen ligger da nu også væsentligt over, hvad ECB er komfortabel med fra et inflationsperspektiv. Hovedforventningen er, at ECB holder den toneangivende rente

uændret på 2,25 pct., men der er indpriset en 25 pct. sandsynlighed for en renteforhøjelse.

Der er en stor forventning til, at ECB vil komme med endnu en renteforhøjelse på det efterfølgende møde 16. september.

Det er en svær situation for ECB at agere i. Dens eneste målsætning er at sikre en lav og stabil inflation på 2 pct., og højere energipriser betyder højere inflation på den korte bane.

Højere oliepriser lægger dog også en dæmper på den økonomiske efterspørgsel, hvilket altså kan lægge en dæmper på inflationspresset.

Min egen vurdering er, at det er svært at se en stærk case for, at ECB skal komme med en række renteforhøjelser, og at ECB risikerer at gøre mere skade end gavn. Indtil for nylig skuffede de økonomiske nøgletal, dvs. at europæisk økonomi var svagere end ventet.

Samtidigt er der ikke mange tegn på, at der er et generelt stærkt inflationspres i europæisk økonomi. 

Inflationstallene har været lavere end ventet, servicevirksomhederne fortæller ikke, at de i et stort omfang sender regningen videre til forbrugerne, og ECB’s egen lønindikator tyder ikke på, at lønpresset er bekymrende på nogen måde.

Risikoen er altså, at ECB strammer pengepolitikken, selvom inflationspresset aldrig blev synderligt stærkt, og at det i stedet rammer det i forvejen ikke stærke vækstbillede. 

Den nuværende situation sammenlignes ofte med 2022, hvor energipriserne også steg kraftigt, men inflationskrisen startede langt tidligere og var i høj grad også drevet af en overstimuleret økonomi pga. den lempelige penge- og finanspolitik som følge af coronakrisen. 

Europæisk økonomi er langt fra lige så stærk nu, og derfor er det ikke givet, at virksomhederne i samme omfang som i starten af 20’erne kan øge deres salgspriser, uden det går ud over omsætningen.

Som investor er det værd at holde øje med, hvad ECB gør, hvis man er investeret i europæiske eller danske aktier og obligationer. 

Europæiske aktier startede året stærkt med bedre afkast end i USA, men siden Iran-krigen startede, har europæiske aktier klaret sig dårligere end amerikanske. 

Europæiske aktier og obligationer er mere følsomme over for stigende energipriser, både pga. Europas industrisammensætning og Europas status som nettoimportør af energi. 

Derudover risikerer europæiske aktier at blive påvirket negativt, hvis ECB begår en pengepolitisk fejl ved at stramme pengepolitikken for meget, hvor der ikke er behov for det.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.