Jeg har holdt usædvanligt godt øje med kronens svækkelse over for euroen i år. Til manges overraskelse tillod Nationalbanken en svækkelse af kronens kurs til et uhørt svagt niveau, i forhold til hvad Nationalbanken historisk har tolereret, før den går i aktion for at beskytte fastkurspolitikken.

Nationalbanken satte da også endelig foden ned et par gange over sommeren ved at støttekøbe kroner. Kronens kurs er nu blevet styrket en lille bitte smule – formentlig som reaktion på usikkerheden fra Frankrigs finanspolitiske udfordringer med store underskud, hvor danske kroner ofte agerer sikker havn for investorer, der søger tryghed.

Man skal godt nok have en lup frem for at se styrkelsen af kronekursen, men sådan er det altid med fastkurspolitikken. Det er en finmotorisk øvelse, der kun efterlader et meget lille bevægelsesrum for udsving på en håndfuld øre pr. euro.

En svag styrkelse er derfor rigeligt til, at direktionen i Nationalbanken kan skrinlægge alle potentielle overvejelser om at tage det tunge skyts i brug for at forsvare fastkurspolitikken i form af en mindskning af det negative rentespænd over for Den Europæiske Centralbank (ECB). Spændet har i flere år ligget på 0,4 procentpoint.

Nationalbanken vil til enhver tid foretrække at gøre så lidt som muligt for at forsvare fastkurspolitikken, men er samtidig ultimativt villig til at gøre hvad som helst. Men kan det klares med støttekøb af kroner fra tid til anden, så sker der ikke mere.

Først når der er et stort eller vedvarende pres på kronens kurs, hvor støttekøb ikke længere kan klare jobbet, kommer der en selvstændig renteforhøjelse på banen. Og det har hidtil hverken været et stort eller et vedvarende pres, vi har været vidner til. Snarere lidt spredt fægtning.

I juni var der tale om støttekøb for 700 millioner kroner, hvilket i denne sammenhæng er peanuts. I august købte Nationalbanken 5.400 millioner kroner på valutamarkedet for at holde kursen. Det er også en slags penge, men det er ikke noget, der vælter læsset i denne sammenhæng, når Nationalbanken har et valutaarsenal til en værdi af ca. 700 milliarder kroner liggende i valutareserven.

Der blev hverken støttekøbt kroner i juli eller september, og når vi får tallene fra Nationalbanken kl. 17 i dag, forventer jeg heller ikke, at vi vil se, at det var nødvendigt i oktober. Det er altså heller ikke et særligt vedvarende pres, vi ser.

Når kronekursen ligger så forholdsvist svagt som i øjeblikket, skal der ikke meget til, før Nationalbanken igen skal støttekøbe. Men Danmarks store overskud på betalingsbalancen genererer en underliggende efterspørgsel efter danske kroner, hvilket vil gøre det nødvendigt at ”skræmme” investorerne fra at købe for mange kroner.

Det ligger ikke lige for, at det ændrer sig på denne side af nytår, hvor boligejere med prioritets- og F-kortlån skal have ny rente på deres boliglån. De ser altså ud til at kunne beholde den renterabat, som det negative rentespænd giver dem, noget tid endnu.

Et rentespænd på 0,4 procentpoint svarer til 4.000 kroner for et lån på 1 million kroner, og det luner jo trods alt i en tid, hvor renterne ellers peger opad.

Denne kommentar er skrevet af Sune Malthe-Thagaard, chefanalytiker i Totalkredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.