Vi befinder os i et Guldlok-scenarie for europæisk økonomi. Det er hverken for varmt eller for koldt i øjeblikket eller i årene, der kommer. 

Det må være konklusionen af Den Europæiske Centralbanks (ECB) prognose lige før jul, der på lange stræk afskriver ændringer i rentepolitikken.

Centralbanken spår moderat vækst i de kommende år, der vil være i tråd med stigningen i økonomiens produktionskapacitet fra øget produktivitet. 

Væksten bliver hjulpet på vej af finanspolitikken, hvor der er store investeringer i forsvar og infrastruktur, men heller ikke for meget, så det presser det europæiske arbejdsmarked med stigende rekrutteringsproblemer for virksomhederne.

Samtidig forventes priserne, som vi forbrugere møder, når vi køber dagligvarer, elektronik og serviceydelser, at stige ca. 2 pct. om året i de kommende år. 

Helt i tråd med centralbankens målsætning om stabile prisstigninger på netop 2 pct. om året.

ECB's centralbankchef Christine Lagarde ligger derfor ganske bekvemt med den nuværende rentepolitik på 2 pct. i rente. Hun ligger hverken for blødt eller for hårdt. 

Der er derfor gode forudsætninger for et roligt renteår.

Spørgsmålet er, om det ligesom i eventyret om Guldlok er for godt til at være sandt, og rentemarkederne bliver vækket af en bjørn, før vi ved af det.

Herhjemme er vi endnu en gang blevet mindet om, at Donald Trump stadig har Grønland i tankerne. Kan han finde på at lægge økonomisk pres på danske virksomheder for at få sin vilje? 

Rammes dansk eksport til USA hårdt af amerikansk pres, vil Nationalbanken være nødt til at hæve renten og som minimum skære en luns af den renterabat, som danske boligejere har nydt godt af de seneste år, fordi Nationalbankens rente er 0,4 procentpoint lavere end ECB's rente på 2 pct.

Det er måske nok ikke det mest sandsynlige, men det kan ikke afskrives som utænkeligt. 

Politisk vil det blive meget dramatisk, men det vil formentlig ikke i sig selv ryste dansk økonomi eller boligmarkedet i sin grundvold. 

Heller ikke hvis de danske boligrenter i et sådan tilfælde måtte blive lidt højere end nu fx for boligejere med kortforrentede boliglån.

Mere sandsynligt er udsving i de lange boligrenter, der ikke kun er afhængige af danske eller europæiske forhold, men påvirkes af de globale obligationsmarkeder. 

I modsætning til i Europa er det usikkert, hvad der er den rette rentepolitik for amerikansk økonomi, der lige nu står i et limbo mellem for høj inflation og en jobmotor, der er gået i stå. 

Den amerikanske centralbanks kalibrering af rentepolitikken vil få stor betydning for kursen på fastforrentede danske boliglån.

Samtidig har vi allerede set, at japanske investorer trækker penge hjem til Japan, nu hvor de japanske renter er blevet attraktive, hvilket smitter af på også europæiske og danske renter. 

Den japanske centralbank er ikke færdig med at hæve renterne, og det kan få de lange renter i Danmark yderligere op.

Der er dog uanset de mange ubekendte gode forudsætninger for et nogenlunde roligt rentemarked i 2026, og de er bedre, end jeg på lange stræk af 2025 havde turdet håbe på.

Denne kommentar er skrevet af Sune Malthe-Thagaard, der er chefanalytiker i Totalkredit. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.