Euroinvestor mener: Vi lever i verdenshistoriens største boble

Man kan ikke se en spekulativ, finansiel boble, før den brister. Den læresætning har jeg egentlig altid selv været tilhænger af. Men der må være en grænse for galskaben.

Når påstanden om, at man først kan se en boble, når den er bristet, sædvanligvis holder vand, skyldes det, at aktiemarkedet faktisk ikke interesserer sig for tingenes aktuelle tilstand i verdensøkonomien eller i de enkelte virksomheder for den sags skyld.

Aktiemarkedet interesserer sig kun for i morgen. Så når iagttagere råber »boble«, er det reglen snarere end undtagelsen, at pessimisterne ser lidt fjollede ud, når aktier, der ser dyre ud på papiret her og nu, på kort tid kan blive billige – alene fordi den underliggende indtjening er vokset hurtigere, end nogle havde forventet.

Prissætning af aktier handler som bekendt om både kursen og indtjeningen.

Men lige nu tør jeg godt lægge hovedet på blokken: En meget stor del af aktiemarkedet er så langt forbi normale rammer for værdiansættelse, at der er tale om en uhyggeligt stor boble.

Brodne kar

Aktiemarkedets brodne kar er vækstaktierne. Vækstaktier er et vidt begreb, som dog domineres af teknologisektoren med Facebook, Amazon, Netflix og Google som de store etablerede spillere. Men også de såkaldte disruptionvirksomheder, hvor den fremmeste og største eksponent er bilproducenten Tesla. Der er masser af vækstaktier, der tjener penge, men prissætningen indikerer, at investorerne forventer markant højere indtjening i fremtiden.

Den ædruelige del af aktiemarkedet er value-aktierne – eller værdiaktier – som de efterhånden er fordansket til. Man kunne også kalde dem traditionelle selskaber, hvor de fleste er kendetegnet ved solide bundlinjer og en relativt lav prisfastsættelse.

Den mest anvendte standard for at belyse markedet på tværs af lande og sektorer – og altså også forholdet mellem vækst og value – er skabt af den amerikanske indeksudbyder MSCI. En svag indikation på en boble er at se på afkastet i 2020. MSCI World Growth er steget 16,4 procent i 2020, mens MSCI World Value er faldet 18,7 pct.

Når der kun er tale om en svag indikation på en boble, skyldes det netop, at teknologisektoren jo rent faktisk har leveret kraftig vækst i indtjeningen i år. I sig selv behøver det ikke nødvendigvis udtrykke overdreven eufori. Men bemærk lige, at markedet højt og tydeligt direkte straffer virksomheder, der tjener penge i dag.

Næste punkt er at se på prissætningen målt på P/E-værdier – et mål for, hvor meget en investor er villig til at betale for at få en andel af årets overskud. I en direkte sammenligning er vækstaktierne to gange dyrere end valueaktierne. Går man skridtet videre og ser på den historiske udvikling korrigeret for cykliske udsving og tager højde for ændringer i renten, er vækstaktierne fire gange højere prissat end valueaktier.

For godt 20 år siden var IT-boblen på sit højeste. Det, vi ser i dag, er værre. Vi står efter alt at dømme midt i en af børshistoriens største spekulative bobler.

En ting er historiske sammenligninger og langhårede forklaringer om afkast og P/E-værdier. Engang skal man kigge op fra skærmen og ud i virkeligheden. De anekdotiske eksempler falder over hinanden – her er et par eksempler.

For 20 år siden talte alle om new economy. Selv Københavns Universitet faldt i med begge ben og oprettede et valgfag i disciplinen for stud.polit.erne på kandidatdelen. I dag er analytikere begyndt at tale om, at traditionel prissætning, hvor kursen sættes i forhold til indtjeningen, skal erstattes af et nyt tal, for kursen skal sættes i forhold til omsætningsvækst. Profit er simpelthen blevet et fløjtende ligegyldigt, umoderne fortidslevn.

Private investorer i millionvis, særligt i USA og mange af dem unge mennesker, har kastet sig over spekulation i komplicerede finansielle instrumenter. Børsnoteringerne flyver om ørerne på os.

Økonomien er fraværende

Forretningsmodeller måles åbenbart ikke på økonomiske data, men på, hvor god historien er. Selv hvis Tesla overtog hele bilmarkedet på kloden og var lige så gode til at tjene penge på det som Toyota, ville aktien stadig være højere prissat. Tesla skal altså finde et nyt marked på Månen eller på Mars, før det giver mening.

Wall Streets seneste febervildelse er det sociale medie Pinterest, der efter en vild oktober er mere end tredoblet i værdi i år. Pinterests værdi er 240 mia. kroner svarende til to gange Carlsberg. Pinterest har helt utroligt mange billeder af hjemmelavet mad – og et helt utroligt stort underskud. Pyt, mener markedet.

I den forgangne uge har IT-selskaberne aflagt regnskaber. Twitter meldte om øget omsætning, men aktien dykkede markant, fordi antallet af brugere faldt. Ud med Twitter, tænk sig at tjene penge. De skulle skamme sig, siger markedet.

Hidtil har tilhængere af vækstaktier brugt Facebook, Apple, Amazon, Netflix og Google som de gode eksempler, da de jo netop tjener virkeligt gode penge og er dominerende på hver deres område. Men bemærk, at de i stigende grad æder sig ind på hinandens område, mens nye konkurrenter banker på udefra. Apple vil lave en søgemaskine, Facebook vil lave en handelsplads, Amazon har fået succes med deres streamingtjeneste, hvor Disney også har meldt sig. Google vil lave mere elektronisk udstyr – og sådan kunne man blive ved.

Denne udvikling kører parallelt med, at Washington og Bruxelles truer med at stække giganterne. Tiden med overnormal profit rinder ud. Hvornår boblen brister, er mere usikkert, men sandheden kommer for en dag.

Simon Richard Nielsen er chefredaktør på Euroinvestor