Fik Anders Fogh ret: Har venstrefløjen erobret aktiemarkedet ad bagvejen?

I 1980erne frygtede borgerlige, at arbejdsmarkedspension ville føre til socialisme ad bagvejen, til fondssocialisme. Sådan gik det ikke. Men der er kræfter på aktiemarkedet, der tyder på, at det ikke længere kun handler om optimal fordeling af kapital. Nu skal markedet løse vores sociale problemer.

Enkelte borgerlige røster advarede allerede i slut-80'erne mod den langsigtede konsekvens af nationens dengang nye pensionssystem, der blev søsat af Schlüter-regeringen i 1987 med Fælleserklæringen. De danske arbejdsmarkedspensioner har siden stået som et smukt knopskud af den danske model, hvor Christiansborg, arbejdsgiverne og lønmodtagere i fællesskab har sikret, at langt de fleste danskere kan se frem til den tredje alder uden at gå ned i levestandard.

Blandt de få kritikere var Venstres unge chefideolog og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen. Lanceringen af arbejdsmarkedspensioner og de nyoprettede pensionsselskaber med fagbevægelsen i bestyrelserne risikerede at føre til socialismen ind ad bagvejen – fondssocialisme.

Fondssocialisme blev fremstillet som venstrefløjens snedige version af ideen om Økonomisk Demokrati fra 1970'erne. I stedet for den socialistiske revolution og lønmodtagernes totale overtagelse af produktionsmidlerne var Økonomisk Demokrati et noget blødere krav om overskudsdeling og medindflydelse til lønmodtagerne på virksomhedernes drift. Den idé døde heldigvis ud i løbet af 1980erne.

Fondssocialisme derimod handler om, at arbejderbevægelsen via store pensionsformuer kan benytte aktiemarkedet til at matche storkapitalen. Lønmodtagere i flok kan altså via kapitalistiske investeringer sætte sig på bestyrelserne i den børsnoterede del af danske erhvervsliv og ad den vej sikre sig både afkast og indflydelse.

De kan købe C25-indekset

Men intet kunne være længere væk fra virkeligheden. Fondssocialismen, som den blev beskrevet i slut-80'erne, er aldrig blevet en realitet. Pensionskasserne holder sig langt væk fra bestyrelseslokalerne og er slet ikke de aktivistiske investorer, som nogle frygtede. De har ellers krudt nok i kassen, da formuen rundede 3.400 milliarder kroner ved udgangen af 2019 – det er 1.100 milliarder kroner mere end Danmarks samlede bruttonationalprodukt. Og det er nok til at købe alle virksomhederne i C25-indekset.

Vis mere

Så nej, vi fik ikke socialisme ad bagvejen, når det gælder den direkte overtagelse af produktionsmidlerne. Men vi fik faktisk noget, der kunne ligne, at aktiemarkedet i dag også er blevet et instrument til at løse sociale samfundsproblemer.

Da jeg dækkede aktiemarkedet for dagbladet Børsen i starten af 00'erne var der også enkelte investeringsforeninger med fokus på etik og bæredygtighed. Dengang var de et kuriøst indslag, som ingen tog rigtig seriøst. Investeringsstrategien lød lidt, som om den var skrevet på Femø-lejren. De talte om kriterier som klima, miljø, ligestilling, stop for våbenproduktion, olie og gas frem for om afkast og bundlinjer. Vor herre til hest.

Men vent lige lidt ... Hvis du finder en pensionskasse eller større kapitalforvalter i 2020, som ikke har lige præcis de kriterier nedfældet som øverste prioritet og ikke følger den til punkt og prikke, kan du være ret sikker på, at du har fundet dem på forsiden af Politiken. Det hotteste inden for international kapitalforvaltning i de seneste par år er FNs verdensmål og ESG – Environmental, Social og Governance.

Markedet nye rolle

Kravet om ESG-kompatible investeringer er så stort, at udbuddet af mulige investeringsemner kan vise sig mindre end efterspørgslen. Udviklingen er tydeligst for såkaldte grønne investeringer, hvor prissætningen på alt fra vind, sol, genbrug og lignende er skudt i vejret i de senere år. Høj prissætning kan sagtens være et naturligt udtryk for, at vækstudsigterne er så meget desto bedre, at det retfærdiggør opskruede priser på aktiemarkedet i dag.

Men udviklingen kan også være udtryk for, at aktiemarkedet i sin natur er ved at skifte ham. Måske virker traditionelle mål for prissætning – som alle dage har været et spørgsmål om indtjening og kurs – ikke på samme måde længere. Handler markedet om at løse problemer frem for optimal fordeling af kapital? De mest progressive investorer kan ikke se et modsætningsforhold.

Vi fik lykkeligvis ikke fondssocialisme, som Anders Fogh og andre advarede imod. Men noget tyder på, at aktiemarkedet har fået en ny social og grøn rolle i verdensøkonomien. Spørgsmålene hober sig op, og det er i den grad noget, som investorer af enhver art skal have sig for øje. For uanset om du går op i ESG eller ej i den private portefølje, så skal du tage stilling til det. Verdens bedst drevne virksomheder kan give et elendigt afkast, hvis de ikke opfylder tidens krav til etik og bæredygtighed.