Globale aktiemarkeder har igen sat nye rekorder, og det sker i en periode hvor der er al mulig grund til bekymring. 

Hormuzstrædet er stadig lukket, oliepriser har været stigende, og renterne er på vej op. Alligevel fortsætter markedet opad. 

Forklaringen ligger i høj grad i forhandlingsoptimisme – men det er ikke den eneste årsag.

Aktiemarkedet svinger med forhandlingerne
Kursbevægelserne har i høj grad fulgt rytmen i forhandlingsoptimismen. Når udsigterne til en løsning ser bedre ud, stiger markedet. 

Når pessimismen tager over, trækker det ned. Det er den overordnede ramme for markedets adfærd i denne periode – og den har vist sig stærkere end både lukket stræde og stigende råvarepriser.

Selv rentestigninger har ikke bremset markedet
En af de mest bemærkelsesværdige udviklinger er, at aktiemarkedet har kunne håndtere stigende renter. Fra begyndelsen af april begyndte de 10-årige amerikanske statsrenter stille og roligt at kravle opad – og alligevel bundede aktiemarkedet og begyndte derefter selv at stige. Det er ikke normalt.

Tommelfingerreglen siger, at stigende renter er skidt for aktier. 

Når vi skal beregne nutidsværdien af selskabers fremtidige indtjening, bruger vi renten til at tilbagediskontere – og jo højere rente, jo lavere værdi. Alligevel har markedet tilsyneladende valgt at se bort fra denne logik.

To forklaringer på markedets robusthed
Første forklaring er lav rentevolatilitet. Når vi måler de forventede udsving i renterne via MOVE-indekset – som er obligationsmarkedets svar på aktiemarkedets VIX – så ligger det på et relativt lavt niveau. 

Det betyder, at markedet ikke frygter pludselige, kraftige rentebevægelser. Usikkerheden er dæmpet, og det giver ro til at investere på trods af den overordnede rentestigning.

Anden forklaring er stærk indtjening. De store tech-selskaber har leveret usædvanligt stærke resultater, som i høj grad har overdøvet effekten af rentestigningerne. Men det er ikke kun tech – også uden for tech-sektoren har vi set en solid indtjeningsudvikling, hvilket samlet set har styrket markedets fundament og givet investorerne tillid.

Ikke alle dele af markedet er immune
Det ville dog være forkert at konkludere, at aktiemarkedet som helhed er upåvirket af rentestigningerne. Ser vi nærmere på udvalgte segmenter, tegner der sig et mere nuanceret billede.

Small cap-aktier, som typisk er mere sårbare over for ændringer i finansieringsomkostninger, er blevet ramt. Det samme gælder høj-beta-aktier, der traditionelt reagerer kraftigt på rentebevægelser, samt selskaber med lav kredit-rating, der oplever stigende låneomkostninger direkte på bundlinjen.

Rentestigningerne har altså ikke været usynlige – de har bare primært ramt de mere sårbare dele af markedet, mens det brede marked med store tech- og industriselskaber har vist sig i stand til at absorbere presset.

Konklusion
Markedets evne til at sætte rekorder midt i en periode med geopolitisk uro, stigende oliepriser og højere renter er bemærkelsesværdig. Det er en kombination af forhandlingsoptimisme, lav rentevolatilitet og stærk indtjening, der holder markedet oppe. 

Men billedet er ikke entydigt – under overfladen er der segmenter, der mærker presset. Og skulle forhandlingsoptimismen forsvinde, eller rentevolatiliteten stige markant, kan stemningen hurtigt vende.

Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg og investor. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.