Våbenhvilen mellem Iran og USA har sendt olieprisen markant ned og sat gang i et rally på aktiemarkederne.
Det er især investorer i de såkaldte 'TACO trades', der nu belønnes. De aktier, der har været presset mest ned de seneste fem uger, er også dem som nu stiger mest. Det er især de cykliske aktier og vækstaktierne, der stiger massivt.
Defensive aktier klarer sig til gengæld dårligere, og energisektoren er faldet markant. Det er for tidligt at drikke champagne, men det er nok en god ide at have en flaske på køl.
Den markante markedsreaktion afspejler en klar forventning om, at de to ugers våbenhvile munder ud i en mere permanent fredsaftale. Det er dog vigtigt at understrege, at dette kun er en skrøbelig våbenhvile, men det er uden tvivl et skridt i den rigtige retning.
Læs også: Strateg efter våbenhvile: Risikoen er fortsat til stede
Der kan forventes et yderligere løft til aktierne, hvis der indgås en permanent fredsaftale, som sikrer at Hormuz-strædet bliver permanent åbent.
En kortvarig våbenhvile har nogle begrænsninger. Selvom skibe nu sandsynligvis kan forlade Hormuz-strædet, er det afgørende spørgsmål, om de vil være villige til at sejle ind i Den Persiske Golf igen.
Så længe risikoen for fornyet konflikt er til stede, kan villigheden til at sejle ind i området være begrænset. Markederne vil forblive meget følsomme over for nyheder fra Iran og signaler om, hvorvidt våbenhvilen bliver opretholdt.
Der er også nogle politiske krav fra Iran, som det kan blive svært for Trump - og Israel - at acceptere. Iran ønsker at opkræve 2 mio. dollar i told for hvert skib, der passerer Hormuz-strædet.
Tolden kan så bruges til genopbygning af Iran og træde i stedet for krigsskadeerstatninger. Iran ønsker også, at alle US-sanktioner mod landet skal ophæves, og at Israel skal stoppe angreb på Libanon. Det sidste er Israel tilsyneladende ikke indstillet på.
Læs også: Iran offentliggør kort: Hævder at have mineret store dele af Hormuzstrædet
Derudover er det også fortsat uafklaret, hvad der skal ske med Irans beholdning af beriget uran, der kan anvendes til udvikling af atomvåben. Der er altså en reel risiko for, at det ikke lykkes at finde grundlaget for en permanent fredsaftale. Begge parter har dog erklæret, at våbenhvilen er en sejr, og har en stor interesse i, at det også skal lykkes at indgå en fredsaftale.
Det er vores forventning, at konfliktniveauet har toppet, men en ny eskalering af konflikten og et egentlig sammenbrud i våbenhvilen kan desværre ikke helt udelukkes.
Hvis våbenhvilen udvikler sig til en mere varig fred, er det værd at bemærke, at konflikten med Iran endnu ikke har forårsaget tilstrækkeligt store negative chok til at true den underliggende økonomiske udvikling.
Læs også: Storbank ser tre mulige scenarier for markedet efter våbenhvile: 'Det er kompliceret'
Desuden har våbenhvilen, i hvert fald for nu, afværget en destruktiv eskalering, der kunne have medført alvorlig skade på kritisk energiinfrastruktur i regionen, hvilket er endnu et positivt aspekt.
Våbenhvilen betyder også, at investorerne endelig kan begynde at fokusere på andet end krisen i Mellemøsten. Det er også positivt. Den amerikanske regnskabssæson starter for alvor i næste uge, og vi kan se frem til en regnskabssæson, hvor analytikerne forventer tocifret indtjeningsvækst.
Vi kan også se frem til meldinger fra ECB, der nu kan droppe de frygtede renteforhøjelser, og den amerikanske centralbank, Federal Reserve, der måske igen kan overveje at sætte renten ned.
Så hvis Mellemøsten kan træde lidt i baggrunden – gerne med en fredsaftale – og investorerne igen kan fokusere på fundamentalerne, som regnskaber og makrotal, så kan det sagtens give lidt yderligere medvind til aktierne – og måske god grund til at poppe champagneflasken.
Denne kommentar er skrevet af Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
Læs også: Markedsanalytiker om dansk kæmpe: Er kursen løbet forud for fundamentet?
Læs også: Tech-aktie i stor stigning - det kan forklare det
Millionærklubben Eksklusiv: Fremtiden er teknologisk - sådan investerer du ind i den
Jungletrommerne har lydt længe, og det er næppe nogen nyhed: Kunstig intelligens og nye, teknologiske landvindinger vil fuldstændigt ændre den verden, vi kender af i dag. Men hvad er allerede kendte faktorer, og hvad er fri fantasi?
De ret så store spørgsmål sætter Millionærklubben til debat til dette eksklusiv-arrangement onsdag den 22. april i et helhjertet forsøg på at vurdere, hvordan man investerer ind i en fremtid, ingen kender.
I løbet af aftenen bliver du klogere på de største tendenser inden for kunstig intelligens, og du får eksperternes bud på, hvad der investeringsmæssigt er "hot or not".
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Bent Dalager, Innovation Lead & Partner hos KPMG,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Christian Jain Kongsted, investor og copytrader hos eToro.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst blive klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: www.euroinvestor.dk/arrangementer

