Jeg kan kun bifalde målsætningen om at sikre, at forskellen mellem top og bund i det danske samfund ikke bliver for stor.

Samtidig er det vigtigt at bevare et stærkt økonomisk incitament for dem, der kan og vil tage en ekstra risiko, yde en ekstra indsats og bidrage mere – når det samlet set gavner Danmark og skaber arbejdspladser, vækst og bæredygtighed.

Men jeg er nødt til at bede om, at vi stopper med at ændre reglerne, hver gang der kommer nye kreative kræfter på taburetterne på Christiansborg.

Det skader den enkelte danskers evne – og i sidste ende også vilje – til at træffe bevidste og langsigtede gode valg for egen opsparing og økonomi – og det er med sikkerhed ikke godt for vores samfund.

Vi er nødt til at bede om en lovgivning, som de fleste af os kan forstå og handle korrekt i henhold til, uden at vi får brug for rådgivning og vejvisning rundt i de mest besynderlige kringelkroge.

Mellem- og top-topskatten er knap nok blevet indarbejdet i rådgivning, systemer og provenuberegninger, før den bliver lavet om igen.

Vi nåede lige at blive bekymrede for idéen om en formueskat, som i løbet af et kort øjeblik blev taget af bordet. Nu dukker den op igen, bare i ny forklædning – som en ekstraafgift på dødsboer over 10 mio. kr.

Vi tager med glæde imod både en forhøjelse af loftet på indbetalinger til Aktiesparekontoen, og at progressionsgrænsen for den lave skat på aktieindkomst øges til 110.000 kr.

Men ville det ikke være mere hensigtsmæssigt at gøre det enklere for alle at spare op på den måde, der passer bedst til deres risikovillighed og investeringshorisont – frem for at begunstige netop den opsparing, hvor risikoen er størst, og samtidig operere med flere forskellige satser og beskatningsprincipper?

For en række boligejere, der har købt fast ejendom og optaget lån med udgangspunkt i budgetter og gældende regler, kommer nu pludselig usikkerhed i form af et loft over rentefradragsretten.

Hen over det hele tegner der sig en ”kapitalbeskatningsreform”, som tilsyneladende er tiltænkt erhvervslivet, men som også kan få betydning for almindelige lønmodtagere.

Så endnu engang et ønske herfra: Mere enkelhed, tak.

Lad danskerne spare op, som det passer dem bedst. Om man køber aktier, obligationer, guld eller grønne skove for sine sparepenge, må skatten være den samme.

Om man sparer op til alderdom eller til noget, der ligger lige om hjørnet, bør skatten også være den samme. Og hvis vi skal gøre det helt rigtigt, skal man selvfølgelig først betale skat, når gevinsten er realiseret – ikke løbende, hver gang værdien stiger, for så at få penge tilbage, når værdien falder.

Inden politikerne syr nye klude i skattetæppet, bør de huske nogle enkle målsætninger: Reglerne skal være enkle og langtidsholdbare.

Det skal kunne betale sig at spare op og tage ansvar for egen økonomi. Og uden stærke kræfter, der starter og driver virksomheder i Danmark, har vi hverken arbejdspladser, indtægter eller provenu at fordele til dem, der ikke selv har mulighed for at sikre eget liv og egen økonomi.

Denne kommentar er skrevet af Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.