Henter kommentarer

Henrik Henriksen: Det kan vi vente os af 2020

Aktiemarkedet er kortsigtet overkøbt og følsomt overfor stød og dårlige nyheder, mener Vellivs chefstrateg Henrik Henriksen . Foto: Johannes Johannes Eisele/AFP/Ritzau Finans
Aktiemarkedet er kortsigtet overkøbt og følsomt overfor stød og dårlige nyheder, mener Vellivs chefstrateg Henrik Henriksen . Foto: Johannes Johannes Eisele/AFP/Ritzau Finans Foto: JOHANNES EISELE
Vis mere

Oven på et 2019, hvor aktiemarkederne var i topform, kunne man godt frygte, at det var 'payback time' i 2020. Men er opsvinget ved at løbe tør for strøm, eller er der udsigt til endnu et godt aktieår?

Stemningen på aktiemarkedet nærmede sig det paniske, da vi gik ind i 2019. Alligevel blev 2019 et af de rigtig gode aktieår med afkast på globale aktier på 27 procent. Det toneangivende S&P 500-indeks gav godt 30 procent i afkast i 2019. Aktiekurserne kendte stort set kun én vej fra årets begyndelse – dog afbrudt af mindre kursfald i løbet af maj og august – i begge tilfælde fordi handelskonflikten mellem USA og Kina accelererede.

Drivkraften var især det markante skifte i den amerikanske centralbank, der endte med at sænke renten tre gange i 2019, i stedet for som varslet fra årets start at hæve den tre gange. Endnu en gang blev vi i 2019 meget håndfast mindet om, at en af de vigtigste investeringsregler overhovedet er ”Don’t fight the Fed”.

Oven på et super aktieår som 2019, kunne det være nærliggende at antage, at 2020 bliver et negativt spejlbillede af 2019, ud fra en betragtning om at det er ”payback time”.

Men ser man på, hvordan aktier historisk har klaret sig efter år med høje afkast, peger den på, at der efter et 'stærkt' aktieår typisk kommer et 'godt' aktieår.

Efter et stærkt år kommer typisk et godt år

Siden 1958 har der været 21 år, hvor S&P 500-indekset har givet afkast på mere end 20 procent. Og her viser historien, at der i 15 af de efterfølgende år har været et positivt afkast. Kun i 6 tilfælde har afkastet været negativt. Det svarer til, at 71 procent af årene er endt positivt for investorerne.

Det illustrerer, at et meget stærkt aktieår typisk bærer noget af styrken med sig ind i det næste år – snarere end det er tendensen, at det er ”payback time”. Det afspejles også ved, at medianafkastet året efter et stærkt aktieår er 13,5 procent.

Ser man nærmere på de 6 negative år siden 1958, var år 2000 det dårligste med et negativt afkast på ca. 9 procent. Det var vel og mærke i en periode, hvor den amerikanske centralbank strammede pengepolitikken markant. Det samme var tilfældet i 2018. I to andre tilfælde (1990 og 1981) faldt aktierne, fordi gik USA i recession. I de to sidste tilfælde, 1962 (Cuba-krisen) og 1976 (inflation), var det andre forhold, der fik aktierne til at falde.

To af de mest nærliggende kandidater til modvind på aktiemarkedet er altså pengepolitiske stramninger og recessioner.

Sårbart overfor stød

Hvad angår risikoen for recession i 2020 vil jeg betragte den som forholdsvis lav. Kreditvilkårene for virksomheder og forbrugere er fortsat lempelige, vækstindikatorerne ser mere positive ud end for seks måneder siden, og handelskonflikten mellem USA og Kina er sat på pause.

Dertil kommer, at den amerikanske centralbank har signaleret, at barren for at stramme pengepolitikken, ligger forholdsvis højt. Fed har ikke levet op til sit inflationsmål siden finanskrisen og ”skylder” omkring 5 procentpoint i inflation siden 2010. Dermed er der udsigt til fortsat lempelig pengepolitik i 2020.

Alt i alt peger 2020 altså på at blive endnu et år, hvor aktier giver højere afkast end obligationer.

Men ingen rose uden torne. Aktierne er løbet meget stærkt de seneste måneder: Siden august er globale aktier steget med 15 procent. Så aktiemarkedet er kortsigtet overkøbt og dermed sårbart overfor stød og dårlige nyheder. Dertil kommer, at listen over udfordringer stiger, når vi nærmer os årets afslutning: Det amerikanske præsidentvalg i november, Brexit i 2020 etc.

Endelig skal man være opmærksom på, at USA er langt inde i det økonomiske opsving: Arbejdsløsheden er lav, og aktierne er højt prissat. Det betyder også, at opsvinget i en ikke alt for fjern fremtid vil løbe tør for strøm.

Så det er med aktier som det altid har været: På det lange sigt er de gode, men undervejs skal de omgås med forsigtighed - også når udsigterne er blevet mere positive.

Læs også: Henrik Henriksen: Styr de forræderiske instinkter på aktiemarkedet