Når Folketinget samles igen efter sommeren, er det ikke kun politiske iagttagere, der bør spidse ører. Det bør alle med opsparing, investeringer eller høj gæld også. Flere af elementerne i regeringens grundlag kan nemlig få direkte betydning for, hvordan det bedst kan betale sig at placere sine penge.

På plussiden er der især fem forslag, som kan give mere luft i økonomien.

For det første lægges der op til, at mellemskatten fjernes. For de berørte kan det betyde en årlig skattebesparelse på op til 10.250 kroner. Det rejser et oplagt spørgsmål: Skal pengene bruges, eller skal de flyttes over i opsparing? For nogle kan det endda give mening at genoverveje frivillige pensionsindbetalinger, hvis skattegevinsten ved dem bliver mindre.

Det samme gælder forslaget om at afskaffe top-topskatten. Også her får de berørte flere penge mellem hænderne, og derfor opstår samme overvejelse: Skal man øge forbruget, investere mere frit eller skrue ned for dele af den bundne opsparing?

De næste forslag er interessant for de fleste investorer: Loftet på aktiesparekontoen foreslås hævet til 500.000 kroner og fremover baseret alene på indskud. Bliver det gennemført, vil det gøre en i forvejen attraktiv opsparingsform endnu mere attraktiv. Afkastet beskattes kun med 17 pct. i lagerskat, og giver meget unikt ikke modregning i offentlige ydelser.

Dertil kommer forslaget om at hæve loftet for den lave aktieskat til 110.000 kroner. Det vil gøre det muligt at realisere større aktiegevinster eller modtage højere udbytter, før man rammer den høje sats på 42 pct.

Det sidste element er som det eneste vedtaget, nemlig forhøjelsen af kørselsfradraget. For en gennemsnitlig pendler vil det give en skattebesparelse på ca. 2.300 kr. årligt så snart man opdaterer forskudsopgørelsen for 2026.

Men der er også forslag, som kan forringe privatøkonomien. Det mest oversete er nok, at beløbsgrænser i skattelovgivningen foreslås fastfrosset i to år. Det lyder teknisk, men konsekvensen er enkel: en skjult skattestigning. Når personfradrag og skattegrænser ikke følger priser og lønninger, mister man købekraft.

Derudover lægges der op til en ekstra arveafgift på arv over 10 mio. kroner. For familier med store formuer vil det gøre det mere relevant at tænke i gaver, familieoverdragelser og testamente i god tid.

Endelig er der forslaget om at fjerne rentefradraget for renteudgifter over 150.000 kroner. Hvis det bliver vedtaget, vil boligejere med store lån og høje renteudgifter få en markant dårligere økonomi i at være højt gearet. For nogle vil det tippe balancen i retning af hurtigere gældsafvikling frem for yderligere investering. For andre kan det gøre investeringer, der beskattes som kapitalindkomst mere interessante end aktieindkomst.

Og så venter en vigtig joker: en ny kapitalbeskatningsreform, som kan få stor betydning for, hvordan det fremover bedst kan betale sig at spare op. Her skal især hovedaktionærer forberede sig på at betale en større del af regningen, for at kompensere for fjernelsen af top-topskatten.

Som investor er det vigtigt at huske på, at skattesatsen er helt afgørende for, hvor stort det endelige afkast bliver: Ved et årligt afkast på 6,5 pct. ender man med 5,51 pct. efter skat på pension, 5,40 pct. på aktiesparekonto, men kun 3,77 pct. ved høj aktieindkomst. Altså næsten halvandet procentpoint mindre om året end på pension. Over tid kan det betyde en verden til forskel.

Pointen er enkel: Dit investeringsafkast afhænger ikke kun af markedet, men i høj grad også af skattereglerne. Derfor er det vigtigt at følge de kommende forhandlinger tæt. Ikke kun for politikkens skyld, men også for din egen økonomis. Hvis reglerne ændres, bør opsparingsstrategien sandsynligvis gøre det samme.

Denne kommentar er skrevet af Camilla Schjølin, privatøkonom hos PFA.
Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.