Høje fondsgebyrer kan koste dig mere end skatten
De fleste investorer kender mantraet om, at ’spredning er redning’. Og med god grund, for en veldiversificeret portefølje på tværs af sektorer, geografier og aktivklasser er en af de mest robuste måder at reducere risiko og skabe stabile afkast over tid.
For langt de fleste investorer kan investeringsfonde derfor være et oplagt valg. De gør det muligt at opnå bred eksponering med blot et par handler. Det er væsentligt lettere end selv at opbygge en veldiversificeret portefølje fra bunden.
Men få ting i livet er gratis, og det gælder også investeringsfonde. Fondene opkræver gebyrer for at administrere investeringerne, typisk som en procentdel af den investerede kapital.
En opgørelse fra Finans Danmark viser, at den gennemsnitlige årlige omkostning for danskudbudte aktiefonde ligger på omkring 1,2 pct. Derudover er det ikke ualmindeligt, at fondene også opkræver oprettelses- og udtrædelsesgebyrer.
Men ikke alle investeringsfonde er ens, og variationen i de løbende omkostninger er betydelig. En række fonde koster over 2,5 pct. om året, mens andre ligger under 0,5 pct.
Typisk er det særligt de aktivt forvaltede fonde, altså fonde hvor forvalterne forsøger at udvælge de aktier, der skal klare sig bedre end markedet, som ligger i den høje ende af gebyrskalaen.
Passive fonde forsøger derimod blot at følge udviklingen i et indeks som eksempelvis C25 eller S&P 500 og har typisk lavere omkostninger.
Det er dog svært at argumentere for, at de højere omkostninger nødvendigvis fører til bedre afkast. Tværtimod peger en lang række undersøgelser på, at aktivt forvaltede fonde på lang sigt ofte har svært ved at slå markedet efter omkostninger.
Jeg kender i hvert fald ikke til større studier, der dokumenterer, at aktivt forvaltede fonde som helhed skaber bedre langsigtede risikojusterede afkast end markedet.
Selvom et gebyr på 1,2 pct. måske ikke lyder af meget, er det netop her, procentregning kan snyde. For gebyret beregnes af hele den investerede kapital og trækkes løbende gennem året, ikke kun af afkastet.
Læs også: Investeringsdirektør advarer: Kæmpe børsnoteringer kan have konsekvenser
Hvis man eksempelvis forventer et langsigtet aktieafkast på omkring 7 pct. om året, vil et fondsgebyr på 1,2 pct. æde lidt over en sjettedel af det forventede afkast. Det svarer omtrent til den skat på 17 pct., der betales på en aktiesparekonto.
For mange investorer kommer det nok som en overraskelse, at fondsgebyrer kan koste lige så meget som skatteregningen.
Det viser tydeligt, at fondsgebyrer spiller en større rolle, end mange umiddelbart tror. Og mens skat er et uundgåeligt vilkår for investorer, behøver høje fondsgebyrer altså ikke at være det.
Derfor kan privatinvestorer med fordel ikke kun fokusere på spredning og forventet afkast, men i lige så høj grad på, hvad det koster at opnå det.
For selv små forskelle i fondsgebyrer kan mærkes på afkastet, og over tid vil høje gebyrer markant svække effekten af renters rente og få stor betydning for den samlede formueudvikling.
Denne kommentar er skrevet af Jakob Westh Christensen, manager for Lysa Danmark. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.
Læs også: Scorede 1,1 milliard: Aarhus-rigmand trækker stikket på gigant-investering
Læs også: Europæisk økonomi er sløj - og renteforhøjelser kan blive en fejl, ifølge økonom
Imponerende regnskabstal fra chipkæmpen Nvidia løfter humøret hos investorerne, mens friske udtalelser fra den amerikanske præsident Trump ligeledes har løftet troen på en snarlig fred i Mellemøsten. Men er optimismen egentlig berettiget? Det diskuterer dagens panel i Millionærklubben, der består af chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen og adm. direktør hos Pluto.markets Joakim Brüchmann. Vi vender også SpaceX' planer om en børsnotering i juni og et friskt regnskab fra danske Better Collective. Vært: Adam Geil
Del: