Weekendens militære angreb på Iran har markant øget den geopolitiske risiko i Mellemøsten – og finansmarkederne reagerer prompte. 

Når spændingerne stiger i en region, der er central for verdens energiforsyning, er det først og fremmest olieprisen, der bevæger sig, mens aktiemarkederne formentlig vil falde tilbage i mandagens handel.

Kernen i markedets bekymring er risikoen for forstyrrelser i transporten gennem Hormuz-strædet, hvor omkring en femtedel af verdens oliehandel passerer. Selv uden en egentlig fysisk afbrydelse indregner markedet straks en såkaldt risikopræmie.

Olieprisen stiger typisk i to faser ved konflikter:

Fase 1: Frygt og positionering
Investorer og energihandlere køber op for at sikre leverancer. Det løfter prisen hurtigt.

Fase 2: Realøkonomisk effekt
Hvis forsyninger reelt bliver ramt, kan prisstigningerne accelerere markant. Det vil ramme den globale økonomisk vækst mærkbart. 

En generel tommelfingerregel er, at en vedvarende prisstigning på 10 dollar per tønde vil kunne reducere den globale vækst i omegnen af 0,1-0,2 pct. på et år. Det skyldes, at en stigende oliepris er en form for en ekstra skat for forbrugerne og er med til udhule forbrugernes købekraft.

I den aktuelle situation er det primært risikopræmien, der driver markedet. Men hvis konflikten eskalerer eller påvirker eksporten fra regionen, kan vi se et mere vedvarende løft i olieprisen.

Omvendt vil en hurtig diplomatisk nedtrapning kunne fjerne en stor del af præmien igen. Olieprisen reagerer hurtigt – i begge retninger.

De finansielle markeder vil formentlig reagerer rationelt i kølvandet på weekends angreb: højere geopolitisk risiko = højere oliepris = sektorrotation.

Hvem vinder på højere oliepriser?

1. Energisektoren
Højere oliepris betyder direkte forbedret indtjening for producenterne. De store integrerede olieselskaber får øget cashflow, bedre marginer og styrket balance.

Typiske relative vindere:

  • Internationale olie- og gasproducenter

  • E&P-selskaber (exploration & production)

  • Olie-service- og boreudstyrsselskaber

Disse aktier fungerer ofte som en naturlig hedge mod geopolitisk uro i energimarkedet.

2. Forsvarsindustrien
Geopolitisk usikkerhed øger forsvarsbudgetter og investeringsvillighed i sikkerhed og militært udstyr. Historisk har forsvarsaktier ofte klaret sig bedre i perioder med stigende geopolitiske spændinger.

3. Råvarer og “sikre havne”
Guld og andre råvarer kan opleve tilstrømning, når investorer søger stabilitet og en form for inflationssikring.

Hvem kommer under pres?

1. Luftfart og transport
Brændstof er en af de største udgiftsposter for fly- og rederivirksomheder. En markant stigning i olieprisen presser marginerne direkte.

2. Forbrugsaktier
Højere energipriser fungerer reelt som en ekstra skat på forbrugerne. Det reducerer købekraften og kan ramme detailhandel og cykliske selskaber.

3. Vækst- og teknologiaktier
Hvis olieprisstigningen smitter af på inflationen, kan renterne forblive højere i længere tid. Det presser især højt prissatte vækstaktier, som er følsomme over for renteudviklingen.

Det afgørende spørgsmål er ikke kun olieprisen – men derimod varigheden.

Hvis konflikten i Mellemøsten bliver af kort varighed så vil vi formentlig se et midlertidigt løft i olieprisen, hvilket vil have en begrænset effekt på den globale vækst.

Hvis konflikten derimod vil være af lang varighed og der tilmed sker en eskalering, så er der en risiko for stigende inflation som følge af højere energipriser, lavere global vækst og øget volatilitet på aktiemarkederne idet de højere energipriser vil være som en ekstra skat for forbrugerne og virksomhederne.

Hvis energipriserne forbliver høje, kan centralbankerne i sidste ende også få sværere ved at sænke renterne, hvilket kan ændre investorernes risikovillighed bredt.

Selvom reaktionerne på energimarkedet har været kraftige så er det vigtigt at pointere, at situationen stadig er dynamisk. Markedets reaktion vil derfor fortsat være stærkt præget af, hvorvidt konflikten breder sig, og om forsyningsruter som Hormuz-strædet forbliver forstyrret. 

Hvis konflikten eskalerer yderligere eller spreder sig til andre olieproducerende lande, kan de negative økonomiske konsekvenser blive større end ovennævnte i form af en højere ­inflation og lavere vækst.

Hvis der derimod findes en diplomatisk løsning og Hormuz-strædet genåbnes, kan den geopolitiske risiko falde hurtigt og olieprisen vil finde sig til rette i et mere normaliseret leje.

For investorer handler det nu om sandsynligheder – ikke overskrifter. 

Den største fejl i geopolitisk uro er at reagere følelsesmæssigt. De største muligheder opstår ofte, når markedet overreagerer. Så det gode råd er her: hav is i maven og vær tro mod din investeringsstrategi.

Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg og investor. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. 

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.