Kan man gå så langt som at sige, at obligationer er blevet usexede?

I så fald er det noget, vi bør gøre op med. For der er fortsat masser af investorer, som kan have glæde af obligationer, og de fortjener gode løsninger og samme skattesatser som de mere risikovillige aktieinvestorer.

Obligationer er jo basalt set bare lån. Lån til ejendomsinvesteringer, lån til virksomheder, lån til staten osv.

I korthed betyder det, at der typisk er aftalt en rente, fast eller variabel, og at der er aftalt, om jeg skal have alle pengene tilbage på én gang, eller om jeg får dem tilbage over en given tidsperiode.

Der kan være aftalt særlige vilkår om, at lånet kan blive omlagt til ejerandele, eller at jeg må undvære renten i en periode, hvis den virksomhed, jeg har lånt penge ud til, er i økonomisk uvejr.

Der kan også være aftalt, at hvis renten falder, så kan den, jeg har lånt pengene ud til, vælge at betale dem tilbage før tid og i stedet optage et nyt lån med en lavere rente. Sidstnævnte er tilfældet for traditionelle, fastforrentede danske realkreditobligationer.

Generelt er statsobligationer mest sikre og leverer dermed typisk også den laveste forrentning, hvorimod virksomhedsobligationer typisk vil være mere risikofyldte og levere et højere afkast.

Når det er sagt, så findes der lande, hvor vi selv mod betaling af tårnhøje renter ikke ville ønske at stille vores penge til rådighed, ligesom der findes selskaber, der har så stærke regnskaber og årlige resultater, at de kan låne til meget lave renter.

2022 blev for obligationsinvestorerne en skelsættende begivenhed med omstilling fra lave og sågar negative renter til en ny tid, hvor det populært sagt igen koster penge at låne penge.

Dermed også omstilling til en tid, hvor det for mig som investor kan være mere interessant at sætte en del af min opsparing i den aktivklasse.

De seneste 3 år har således været en tilbagevenden til en situation, hvor den forsigtige og/eller kortsigtede investor igen kan få betaling for at låne penge ud. I de 3 år har korte obligationer i runde tal leveret et afkast i omegnen af 10-12 pct., hvorimod højrenteobligationer ligger oppe omkring 25 pct.

I forhold til et globalt aktieindeks med afkast på +60 pct., er der fortsat god grund til, at den langsigtede, mere risikovillige investor kigger mere i den retning.

I Danmark har vi 'Rådet for afkastforventninger' til at kigge ind i fremtiden for os.

Den aktuelle forudsigelse fra rådet lyder, at forventede afkast på 1-10 års sigte er 3,1 pct. for stats- og realkreditobligationer; 4,6 pct. for højrenteobligationer og 7,2 pct. for globale aktier.

Standardafvigelsen, som knytter sig til disse afkastforventninger, er henholdsvis 3,9 pct.; 8,3 pct. og 16,2 pct.

Desværre bliver private obligationsinvestorer chikaneret i Danmark. Skatten på kapitalindkomst ligger i niveauet 37-42 pct., og hvis der lides tab, kan fradragsværdien gå helt ned til 25 pct.

Skat på aktieindkomst starter på 17 pct. i det særligt attraktive aktiesparekonto-regi. Toppen nås på en skat på 42 pct. - men der er symmetri, når vi taler tab og gevinst.

Af grundlaget for den nye firkløver-regering fremgår det, at man vil lægge loft over rentefradragsretten. Én ting er, hvis det rent faktisk "kun" gælder rentefradrag. Men hvis man i virkeligheden mener negativ kapitalindkomst, så vil chikaneringen af den forsigtige, private investor blive forværret. Det kan og bør ikke accepteres.

Denne kommentar er skrevet af Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.