Efter nogle år med fokus på vinderne af kunstig intelligens (AI) har den mest markante markedsbevægelse i år været drevet af investorernes frygt for, hvem der bliver overflødiggjort af AI.
Vi har talt om AI-disruption i lang tid, men det er altså først nu, at alvoren rigtig går op for investorerne. Det er især softwareselskaberne, der er blevet ramt, og man taler ligefrem om SaaSpocalypsen – altså apokalypsen for SaaS, der står for Software as a Service.
Frygten er, at forretningsmodellerne undermineres, når udviklingsomkostningerne for software falder, og funktionalitet kan kopieres eller genereres med prompts og AI-værktøjer.
AI-nervøsiteten fik et ekstra skub, da analysehuset Citrini i weekenden udgav en analyse af et muligt fremtidsscenarie, der beskriver, hvordan AI kan forandre udvalgte industrier.
Citrini skitserer et dystert scenarie med meget høj arbejdsløshed – også blandt højtuddannede – samt betydelige misligholdelser i dele af det private kreditmarked. Forfatterne gør det klart, at der er tale om et scenarie og ikke en forudsigelse, men alligevel skræmte det investorerne.
Det siger noget om den aktuelle nervøsitet, at markederne reagerer kraftigt på en scenarieanalyse.
Investorerne søger i stedet mod fysiske aktiver, som ikke kan udfordres af AI. Det gælder fx forsyningsselskaber, energi, transport, infrastruktur, forsvar, byggeri, råvarer og miner.
Paradoksalt nok betyder AI-udrulningen, at efterspørgslen efter en række fysiske aktiver endda stiger: Der skal bruges mere strøm, mere netkapacitet, flere datacentre og måske også mere forsvar pga. nye trusler fra hybridkrig, drone-og robothære mv.
AI er deflationært for software – men samtidig inflationært for en række fysiske aktiver.
Kigger man på de overordnede aktieindeks, så er der umiddelbart ro på markedet. Men kigger man nede under motorhjelmen, er der store bevægelser.
Investeringsbanken Bank of America har lavet en kurv af europæiske selskaber i ”den fysiske verden”. Den er steget 16,4 pct. i år. Til gengæld er deres kurv af europæiske softwareselskaber faldet 22,8 pct. i samme periode.
Lige nu skyder investorerne med spredehagl. Sandheden om softwareselskaberne er mere nuanceret. De vil også selv kunne reducere udviklingsomkostningerne markant, og nogle værktøjer er sværere at replikere end andre.
Netværkseffekter, adgang til data, vane, brand og opbygget historik kan også understøtte eksisterende forretningsmodeller og hæve adgangsbarren for nye.
Vi har i lang tid talt med kunderne om at have en bred tilgang til AI-temaet og blandt andet anbefalet at købe ind den infrastruktur, der understøtter brugen af AI. Den seneste udvikling understreger blot vigtigheden af dette.
Men vi mener altså ikke, at udviklingen betyder, at alle softwareselskaber samtidig står med en fod i graven.
Vi ser også fortsat et robust makrobillede, virksomhederne leverer høj indtjeningsvækst, og der er udsigt til rentenedsættelser i USA, hvilket alt sammen bør understøtte aktiemarkedet.
Spørgsmålet er naturligvis, hvornår dette narrativ igen vil dominere, og AI-bekymringerne vil aftage.
Indtil da kan vi glæde os over, at det netop er denne slags rotationer mellem forskellige dele af markedet, en robust portefølje er som skabt til at håndtere.
Denne kommentar er skrevet af Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.
Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.