Iran-krigen er nu over tre måneder gammel, og selvom krigshandlingerne er deeskaleret voldsomt, er der fortsat offensive militære aktioner fra tid til anden.

Vi er vant til krig og konflikter i Mellemøsten, så så længe krigshandlingerne er begrænsede, har krigen i sig selv ikke en stor effekt på finansmarkederne og verdensøkonomien.

Desværre er det også tilfældet, at der er tale om status quo, hvad angår Hormuzstrædet. Der sejles fortsat ikke olie eller flydende naturgas gennem strædet. Det er forklaringen på de fortsat høje energipriser.

Fra et økonomisk perspektiv er det bedst for forbrugerne og virksomhederne med så lave energipriser som muligt, da det understøtter væksten. Derfor var det bedre, da olieprisen var 60-70 dollar pr. tønde, som det var tilfældet i starten af året.

Selvom en oliepris på 90-100 dollar pr. tønde alt andet lige lægger en dæmper på den økonomiske efterspørgsel, er prisen ikke høj nok til at stikke en kæp i hjulet på den økonomiske fremgang.

De kraftigt stigende aktiekurser for hukommelseschipproducenter (og seneste dages ditto fald) og den kommende børsnotering af SpaceX har fået mest opmærksomhed fra investorerne og medierne.

Det er derfor lidt overset, at også mere vækst-, rente- og energifølsomme sektorer, som f.eks. industriaktier, har rettet sig pænt siden slutningen af marts. Det skyldes, at recessionsbekymringerne er aftaget kraftigt de seneste par måneder.

For det første, da Iran-krigen var værst i marts, handlede det i en kort periode ikke ”blot” om, hvorvidt skibe med olie og flydende naturgas kunne sejle gennem Hormuzstrædet.

På et tidspunkt var der en reel diskussion om, hvorvidt krigsparterne ville bombe den mellemøstlige olie- og naturgasproduktion i stykker. Siden da er krigshandlingerne deeskaleret markant.

For det andet virkede prismekanismen, som den skulle. Når udbuddet af en vare begrænses eller besværliggøres, tilsiger økonomisk teori, at prisen på denne vare skal stige.

I denne situation betyder det, at olien allokeres den vej, hvor der, i form af højeste betalingsvillighed, er mest behov for den, ligesom forbrugere og virksomheder tilpasser deres energiforbrug.

For det tredje har energimarkederne udvist fleksibilitet forstået på den måde, at olie- og naturgas er blevet leveret via alternative ruter. USA, verdens største olieproducent, eksporterer mere olie til verdensmarkedet end nogensinde.

Mellemøstlige lande sender olie ud på verdensmarkedet via andre rørledninger, selvom kapaciteten ikke er lige så stor som gennem Hormuzstrædet.

Fra et europæisk og ukrainsk perspektiv er det en ærgerlig konsekvens, at russisk olie er blevet mere attraktivt at købe for andre lande, herunder Kina og Indien.

For det fjerde har verdensøkonomien vist sig mere robust end frygtet. De økonomiske nøgletal viser fortsat økonomisk fremgang, om end stærkere i USA end i Europa. Senest fik vi en solid jobrapport fra USA.

For det femte har landenes koordinerede frigivelser af strategiske oliereserver taget toppet af presset på energimarkederne. USA, Japan og Europa er i fuld gang med at sende olietønder fra oliereserverne ud på energimarkedet for at afhjælpe situationen.

Det ses også, at Kina importerer langt mindre olie end normalt, så også her må man formode, at man bruger af reserverne.

Især den sidstnævnte faktor er værd at holde øje med som investor. Det er en energipolitik, der ikke kan fortsætte for evigt, da man før eller siden løber tør for reserveolietønder.

Hvis der ikke er kommet en mere varig løsning, herunder om ikke andet en delvis genåbning af Hormuzstrædet, kan presset på energimarkederne vende tilbage, hvilket også kan ramme de bredere aktiemarkeder.

Selvom recessionsbekymringerne for nuværende er begrænsede, er den geopolitiske sigtbarhed dårligt, og man kan som investor endnu ikke lægge krigen helt bag sig.

Denne kommentar er skrevet af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg hos Sterna Capital. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.