Når du investerer, er der en lang række forhold, du skal være opmærksom på. Et af dem er spørgsmålet om, hvorvidt det, man investerer i, er ”likvidt” eller ”illikvidt”.

Selvom de fleste af os vil påstå, at vi er grundige, når vi placerer vores opsparing i en investering, så sker det en sjælden gang, at vi bliver så forblændede af forudsigelser om fremtidige afkastforventninger, at vi glemmer at læse det med småt, eller blot stoppe op og lytte grundigt til det, der bliver sagt.

Likvide investeringer kan købes og sælges, når du ønsker det. C25-aktier. Danske realkreditobligationer. Børsnoterede investeringsforeninger. Alle er de gode eksempler på meget likvide investeringer, som du kan købe og sælge lige præcis, når du ønsker det.

Illikvide investeringer er en helt anden sag. Det kan for eksempel være anparter eller aktier i ikke-børsnoterede virksomheder. Det kan være fysiske aktiver som ejendomme, biler, diamanter og kunst.

Med illikvide aktiver er du nødt til at væbne dig med tålmodighed, til den rette køber kommer – eller til du når frem til det tidspunkt, hvor du ifølge aftalen har mulighed for salg/indløsning.

Læs også: Investeringschef med skarpt råd i geopolitisk kaos: Vær varsom

I perioder med uro eller økonomisk afmatning, kan illikvide aktiver være svære (eller umulige) at afsætte.

På samme måde som højere risiko forudsætter et højere forventet afkast – og større udsving undervejs – stiller lavere likviditet også krav om kompensation.

Jo større illikviditet du må leve med, jo større afkast skal du kunne opnå. Du skal med andre ord kunne forvente et højere afkast på sigt, hvis du vælger at binde dine penge i investeringer, som du ikke umiddelbart kan sælge, når du ønsker det.

Det er også årsagen til, at du skal være særlig opmærksom, når du investerer i løsninger, som er sammensat af både likvide og illikvide aktiver. 

Det kan være børsnoterede aktier og obligationer kombineret med unoterede virksomheder og ejendomsinvesteringer. 

I sådanne situationer skal du undervejs i din investeringsperiode være opmærksom på, at den værdi der løbende oplyses ikke nødvendigvis er 100 pct. retvisende, fordi aktiver, der ikke handles og prisfastsættes hver dag, ikke kan medregnes til det, der er den ”rigtige pris” den pågældende dag. 

Med andre ord kan prisen være væsentligt anderledes den dag, du gerne vil, skal eller kan sælge.

Når du ikke kender den retvisende pris på din investering undervejs, betyder det, at du først ved afståelse reelt kan opgøre dit afkast. 

Læs også: Lau Svenssen gør klar til salg: Der er panik i markedet

Anderledes forholder det sig med aktiver, der handles løbende og altid kan sælges ved behov for likviditet – her kan afkastet også måles løbende.

Er illikvide investeringer så en dårlig idé for dig som investor? Det kommer an på, hvor stor din formue er, hvor lang din investeringshorisont er, og hvor mange ulykker du kan blive ramt af undervejs i din investeringsperiode.

Så længe din formue er tilstrækkeligt stor til, at du med stor sikkerhed ikke vil få brug for pengene, før du selv ønsker at sælge, og altid vil kunne finde likviditet i andre aktiver, så er der ingen problemer. 

Men du skal huske at tage dig betalt for, at du har bundet dine penge uden helt at vide, hvornår du får dem igen.

Denne kommentar er skrevet af Helle Snedker, kundedirektør og partner i Formuepleje. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.

Læs også: Høj oliepris? Her er aktiesekperts tre favorit-sektorer

Læs også: Efter heftig stigning i olieprisen tror markedet på rentestigning - så meget påvirker det boliglån