De seneste modeuger i København og Paris har genantændt en interessant debat: Kan mode bruges til mere end blot at afspejle tidens trends? Anledningen er, at mange modeller på catwalken bar lange nederdele – et valg, som i økonomisk sammenhæng ofte kobles til udviklingen i konjunkturerne.

I en historisk kontekst er længden på nederdele blevet sat i relation til den økonomiske cyklus og aktiemarkederne gennem det såkaldte Hemline-indeks – i daglig tale kendt som skørteteorien. Teorien er beslægtet med Lipstick-indekset, som bygger på forbrugeradfærd og peger på, at salget af små, overkommelige luksusvarer som kosmetik typisk holder sig stabilt eller stiger i økonomiske nedgangstider, mens forbruget af større luksusgoder falder. Fælles for begge er forsøget på at koble kultur, forbrug og økonomiske konjunkturer.

Skørteteorien kan spores tilbage til 1920’erne, hvor den amerikanske økonom George Taylor observerede, at modetrends – herunder nederdelens længde – syntes at ændre sig i takt med perioder med vækst og recession. Ifølge teorien afspejler økonomisk optimisme sig i mere vovede tøjvalg som kortere nederdele, mens usikkerhed og økonomisk afmatning hænger sammen med mere konservative valg og længere silhuetter.

Spørgsmålet er derfor, om de lange nederdele fra de seneste modeshows kan tolkes som et signal til os investorer om, at en konjunkturændring er på vej.

Ser man nærmere på den empiriske evidens, er billedet dog mere nuanceret. Forskningen på området er begrænset, men et studie fra Erasmus University Rotterdam peger på, at der muligvis findes en statistisk sammenhæng mellem nederdelens længde og konjunkturudviklingen. Samtidig konkluderer studiet, at sammenhængens forudsigelseskraft er svag. Tværtimod tyder resultaterne på, at mode historisk har fulgt økonomien – ikke forudset den – hvilket gør teorien mindre anvendelig som prognoseværktøj.

Derfor vil jeg være varsom med at tillægge Hemline-indekset væsentlig betydning i investeringsbeslutninger. Der findes ganske enkelt ikke solid empirisk dokumentation for, at indekset kan forudsige økonomiske konjunkturer. Det er desuden usandsynligt, at én enkelt indikator kan forklare noget så komplekst som makroøkonomiske skift. Hemline-indekset bør derfor primært betragtes som en kulturel observation snarere end et egentligt økonomisk værktøj – og ikke som en pålidelig økonomisk indikator.

Samlet set forventes der ikke en markant vending i de globale konjunkturer, selvom væksttempoet aftager en smule. Afmatningen ventes primært at ramme den amerikanske økonomi, mens Europa står over for et gradvist opsving efter flere år med svag udvikling, understøttet af øgede infrastrukturinvesteringer. Flere indikatorer peger allerede på en begyndende forbedring, og der er derfor ikke umiddelbart grundlag for, at investorer tillægger moden afgørende betydning, da en egentlig konjunkturvending ikke synes nært forestående.

Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg og investor. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.