Et klassisk investeringsprincip lyder: There Ain’t No Such Thing as a Free Lunch. Pointen er enkel, men central: 

Alle investeringer indebærer en omkostning – typisk i form af risiko – også selv om de umiddelbart fremstår “gratis” eller risikofrie. I et effektivt marked bør der derfor ikke eksistere systematiske muligheder for at opnå overnormale afkast.

Alligevel kunne en række økonomiske studier i 1970’erne og 1980’erne påvise et systematisk højere gennemsnitsafkast på aktiemarkedet i januar. Effekten var særligt udtalt blandt small cap-aktier. 

Disse empiriske resultater stod i kontrast til den effektive markedshypotese, som netop forudsætter, at kendt information hurtigt indarbejdes i priserne, og at investorer derfor ikke kan “slå markedet” på konsistent basis.

Senere forskning har imidlertid peget på, at finansielle markeder ikke altid opfører sig fuldstændigt effektivt. 

Der eksisterer perioder og mønstre, hvor afkast og prissætning afviger fra det, man umiddelbart ville forvente ud fra fundamentale forhold. En af de mest kendte sæsonbestemte anormaliteter er netop januar-effekten.

Januar-effekten beskriver et gentagende mønster, hvor især mindre børsnoterede selskaber historisk har leveret et højere gennemsnitsafkast i januar end i årets øvrige måneder – uden at dette kan forklares af ændringer i virksomhedernes fundamentale værdi.

Flere forklaringer er blevet fremført:

Den mest udbredte er skattemæssig tabshøstning, hvor investorer realiserer tab i december for at reducere skattepligtig gevinst og efterfølgende genkøber aktierne i januar. 

Det kan skabe et midlertidigt prispres nedad ved årets udgang og en efterfølgende kursstigning i starten af det nye år.

Derudover peges der på øget likviditet i markedet som følge af bonusudbetalinger, pensionsindbetalinger og generelt større investeringsaktivitet ved årsskiftet. 

Endelig kan psykologiske faktorer som nytårsoptimisme og øget risikovillighed bidrage til højere efterspørgsel efter aktier i årets første måned.

Med den stærke start på aktieåret 2026 er spørgsmålet derfor, om januar-effekten igen er i spil. 

Det amerikanske Russell 2000-indeks er steget markant i januar og har samtidig outperformet det bredere amerikanske aktiemarked. At mindre aktier klarer sig relativt bedre, stemmer overens med et af de klassiske kendetegn ved januar-effekten.

Nyere empiriske undersøgelser viser dog, at januar-effekten over tid er blevet væsentligt svagere og i flere markeder helt er forsvundet. Hvor januar tidligere var den måned med det højeste gennemsnitlige afkast, placerer den sig i dag snarere blandt de svagere måneder målt på gennemsnit. 

Som man kan se på nedenstående grafer understøtter disse, at forskellen i afkast mellem januar og resten af året er blevet markant mindre – og i nogle perioder negativ.

Spørgsmålet er derfor, om der fortsat eksisterer et statistisk signifikant bevis for januar-effekten. 

Svaret er nuanceret. Historisk har effekten været dokumenteret, særligt i USA og blandt small cap-aktier, men i nyere data fremstår den svag, inkonsistent og stærkt afhængig af både marked og tidshorisont. 

Samtidig reagerer moderne finansielle markeder i stigende grad på makroøkonomiske forhold, pengepolitik og sektorrotation snarere end på simple kalendereffekter.

Konklusionen er derfor, at januar-effekten har haft historisk relevans, men at den i dag ikke kan betragtes som en stabil eller pålidelig investeringsstrategi. 

Den mangler i vid udstrækning statistisk signifikans i moderne markeder og er ikke robust på tværs af regioner og aktivklasser.

Af den grund bør sæsonbetonede mønstre ikke danne grundlag for porteføljesammensætning, men snarere anvendes som et supplement til mere veldokumenterede faktorer som value, momentum og fundamental analyse. 

Vær derfor altid tro mod din risikoprofil og strategi og anse et eventuelt ekstraordinært afkast i januar som en bonus snarere end en forventning.

Denne kommentar er skrevet af Michelle Nørgaard, selvstændig aktiestrateg og investor. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi. Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.