Den korte beskrivelse af 2020-resultatet i ISS er: forfærdeligt. Underskuddet før skat blev på 5,3 mia. kroner, og inklusive reguleringer bogført direkte på egenkapitalen ender det samlede tab på 6,0 mia. kroner. Egenkapitalen er næsten halveret fra 12,5 til 6,5 mia. kroner.
Omdrejningspunktet (key performance indicator) hos ISS er det frie cash flow. Denne pengestrøm kan bruges til vækst i form af opkøb og udbyttebetaling. Tallet udtrykker den offensive økonomiske styrke. Nu er det slut. Der er hverken penge til opkøb eller udbytte. Det frie cash flow blev på -1,8 mia. kroner. Pengene fosser med andre ord ud af virksomheden med 5 mio. kroner om dagen! Der er også foretaget hensættelser til afvikling af kontrakter. Det indikerer, at der likviditetsmæssigt kommer ekstra udbetalinger i år. Til gengæld har man allerede bogført de forventede tab. Ledelsen mener trods denne oprydning at kunne love et positivt tal i 2021 for det frie cash flow samlet set.
Finansafdelingen har prøvet at gardere sig med mellemlange lån og ekstra store kreditfaciliteter for at få handlefrihed til at kunne klare sig igennem den uventede situation med svag økonomisk stilling. Det har karakter af hamstring af penge, hvilket burde bekymre bankerne. ISS kørte sidste år ud i rabatten med pæn fart. Corona-nedlukning satte trumf på og gav en hård, direkte belastning. Især Food Service er ramt. Der er reelt tale om en krise hos ISS, men bestyrelsen søger at opretholde ophøjet ro i profilen udadtil.
Topchefen fratrådte i sommer, men der er i virkeligheden sket en gennemgribende fornyelse af hele koncernledelsen. Bestyrelsens formand ønsker ikke genvalg, og næstformanden vil ikke overtage denne post. Fornyelse af bestyrelsen er derfor ved at komme i gang. Udvælgelsen af nye personer er dog et åbent spørgsmål, da der ikke findes en aktiv kreds af storaktionærer. KIRKBI Invest råder over 17 pct. af aktierne og udgør vel en slags rygstød for den svækkede ISS-koncern, som ellers står helt alene i verden. De bedste venner må være kreditgiverne, men det er sket mod deres vilje, fordi de har alt for mange penge i klemme og ikke kan trække tæppet væk under den enorme koncern med 379.000 medarbejdere. De er næppe glade långivere længere. Hvis ISS en dag bliver mødt af et opkøbstilbud i lighed med G4S, vil det blive taget imod med lettelse af både aktionærer og kreditgivere. Men det sker næppe før selskabet ved egen kraft har arbejdet sig ”ud af skoven”.
Too big to fail
Ny realisme fra topledelsens side er dagsordenen i ISS – og det giver håb for fremtiden. Tiden er forbi for de storstilede strategiplaner, som blev sat i gang men ikke sikrede en holdbar forbedring af indtjeningsevnen. Alene koncernens enorme størrelse indebærer et gevaldigt krav til ledelsens greb om styringen af aktiviteterne. Det var fra denne basis en målrettet ekspansion med storkundeaftaler skulle gennemføres. Basis var bare ikke i orden. I stedet kom ISS ud i en kamp mod en form for ”tyngdekraft”, der hele tiden trak overskudsgraden nedad i stedet for at hive den opad via de påstået lukrative storkundeaftaler (key accounts). Man sigtede mod Nordøst men gled nedad mod Sydøst.
Set udefra er indtrykket, at der ikke var overensstemmelse mellem koncernledelsens planer og den udførende organisations talrige enheder nede på gulvet. Den nye ledelses opgave er at forene hele butikken, så der igen kan komme en dynamisk holdning med firma-ånd og vækstkraft nedefra med nye ideer og initiativer, som så kan udbredes til andre selskaber. For år tilbage var Danmark et laboratorium for nye påfund, som topledelsen fulgte tæt, men den styrke findes vist ikke længere.
På et punkt opnåede ISS de ønskede resultater af børsintroduktionen, der fandt sted i 2014. Økonomisk løste man problemerne med en alt for høj rentebærende gæld, og kapitalfondene fik adgang til at glide ud ad bagdøren, hvad de da også benyttede sig af. Desværre har afsporingen i 2020 sat en del af disse fordele over styr. Nettogælden er oppe på 15,8 mia. kroner, og egenkapitalen er faldet til 6,5 mia. kroner. Balancesummen er på 44 mia. kr., så soliditeten er lav.
Immaterielle aktiver bogføres til 23 mia. kroner, og det er et svagt punkt, når indtjeningen ikke er robust. Ultimo havde ISS, jf. årsregnskabet, adgang til 14 mia. kroner i likviditet, og det viser omfanget af kapitalhamstring. De langfristede lån er afgørende, da det giver ro. Omvendt må der være bekymring blandt bankerne omkring deres eksponering. Hvis muligheden for at udstede ISS- obligationer tørrer ud, tvinges bankerne reelt til at levere de nødvendige lån. Ikke noget godt perspektiv.
ISS er i kraft af sin størrelse - i lighed med bankerne selv - Too big to fail. Ophør af servicekontrakter i utide ville nemlig udløse meget store erstatningsbeløb. I år er der udsigt til færdiggørelse af en sådan oprydning, som sandsynligvis kræver udbetaling af store kompensationer.
Faktum må altså være, at den tidligere ledelse indgik omfattende aftaler, som selskabet ikke formår
at levere.
Yderligere to dårlige år skal overstås
Ledelsens guidance er alvorlig. Først i 2023 påregnes der en rimelig overskudgrad på over 4 procent, men dette tal vil fortsat være lavere end de normer ISS tidligere satsede på at præstere. I år skal den nye topledelse opnå fuldt greb om den omfangsrige koncern, problemsagerne skal ordnes og så skal man igen begynde at se fremad. Den interne dynamik skal genopfindes. Økonomisk træder man vande. Årets to store spørgsmål bliver vilkårene for afvikling eller forbedring af vigtige kontrakter og forløbet omkring frasalg af de datterselskaber, som står tilbage på salgslisten.
Kreditgivere har fået første prioritet blandt de interessegrupper, som man søger at stille tilfreds. Aktionærerne har fået besked om, at der heller er penge til udbytte for 2021 og 2022. Til og med regnskabsåret 2018 betalte man 7,7 kroner per aktie, og det var netop et højt udbytte fra ISS’ store frie cash flow, der var bankernes salgsargument til købere af aktien. Gone by the wind. Der er mange parter, som overspillede deres ISS-kort. Nu er ISS blevet et bankproblem på en anden måde.
Aktien
Der er langt hjem til en tryg situation for ISS-koncernen, og det vil tage mange år. G4S kan måske tjene til skræk og advarsel. Her var der en situation med manglende forståelse af realiteternes verden fra ledelsens side. G4S-genopretningen startede i 2013 – og det ender med et take over bud før selskabet er kommet i smult vande.
Børsværdien (114) ligger på 21 mia. kroner og tillagt 15,8 mia. kroner i nettogæld er Enterprise Value 37 mia. kroner, hvis nogen skulle have lyst til at købe. Det er der næppe, og jeg ville heller ikke tilråde nogen at bide til bolle til en så høj pris.
ISS kan godt genrejses. Forretningen kan relativt hurtigt bringes tilbage på sporet, og så vil man tjene en bruttoavance som med rimelig sikkerhed kan give et pænt overskud. Men det sker ikke i løbet af 2021. Muligvis kan det lykkes i 2022, hvis ledelsen virkelig får greb om den alt for komplekse koncern. For investorer gælder det bare om at holde pause og se på. Lad bankerne løse opgaven med at få ISS på bragt på benene igen. Formentlig tager det ikke kun to men fem år.
Lau Svenssen, EuroInvestor
LS ejer ikke aktier i ISS.
Læs også: Amerikanske renter fortsætter op - storudsalg i aktier
Læs også: Danske Bank hæver Sydbank-kursmål
