Kommentar: Er der en boble på aktiemarkedet?

Flere og flere taler om bobler og vel egentlig ikke så sært efter det ekstraordinære comeback, aktiemarkederne har været igennem de seneste 10 måneder, og hvor det globale aktiemarked de seneste tre måneder har sat den ene kursrekord efter den anden.

Ser man isoleret på prisniveauet for aktier, er der noget om snakken. Men tager man den relative prisfastsættelse i forhold til obligationer med i billedet, bliver billedet mindre entydigt – for er det i virkeligheden obligationerne, der er allerdyrest? Tager man også de økonomiske konjunkturer med i billedet – bobler brister ikke når
økonomien accelerer – tyder det snarere på, at aktier skal fortsætte med at outperforme obligationer. Tag et kig under motorhjelmen på aktiemarkedet sammen med mig efter 8 klassiske tegn på en boble.

Vi begynder i den ende, der bobler mest. Målt ved traditionelle aktienøgletal, og i forhold til deres egen historie, er aktier højt prissat (1), og vi skal som hovedregel tilbage til perioden 1999-2000 for at finde en højere prissætning.

K/I for globale aktier – handler knap 20 pct. over gennemsnit for de seneste 25 år

Et bobletegn er, at der er en bullish stemning blandt aktieinvestorer (2). Hvor optimisk stemningen er – om den er boblelignende - er i sagens natur svært præcist at vurdere. Sammenlignet med aktieeuforien omkring år 2000, vil jeg ikke mene, at vi endnu ramt et lignende niveau, men forventningerne til det kommende år er bestemt optimistiske, både blandt private og institutionelle investorer.

Et tredje tegn på en aktietop er, når investorernes depoter er propfyldte med aktier (3). Det efterlader færre aktiekøbere fremadrettet og gør markedet mere sårbart overfor dårlige nyheder. I USA ligger ejerskabet af aktier hos centrale investorer tæt på de historiske toppe – men det gælder ikke i resten af verden. Så alt i alt har globale investorer flere aktier end normalt – men aktiers andel af investorernes opsparing er stadig lavere end både 2006/2007 og 1999/200. Så her er plads til mere, og denne parameter blinker snarere gult end rødt.

Hvis vi for et øjeblik glemte økonomien, renterne, konjunkturudsigterne, mv, og alene så på aktierne og de tre parametre, jeg har nævnt ovenfor, ville diagnosen være klar: Aktierne er dyre, og derfor skal man ikke have alt for mange af dem. Men aktiemarkedet lever ikke i et vacuum. Det drives både af det økonomiske vækstmomentum, renter, likviditet og markedsstemninger - og tager man det med i billedet, bliver billedet mere nuanceret.

For det første befinder den globale økonomi sig i den tidlige fase af et nyt opsving understøttet af vacciner og ekspansiv penge- og finanspolitik. Aktierne topper typisk ud, når det økonomiske momentum og vækstindikatorerne topper (4) – og som jeg ser det, er det ikke en historie for 2021.

Aktier har historisk fået det sværere, når økonomien rammer fuld kapacitetsudnyttelse (5), og der er økonomierne heller ikke endnu. I USA er beskæftigelsen næsten 10 mio lavere end før Corona krisen. Det betyder, at der er færre flaskehalse i økonomien, og at væksten kan accelerere i de kommende måneder uden inflationært pres.

Høj og stigende inflation har tidligere været en af aktiemarkedets fjender (6). Men heller ikke her er kriteriet for en ”boblebrister” nået. Inflationen ventes ganske vist at stige i takt med den økonomiske aktivitet – men fra et lavt niveau. Historisk har stigende inflation først været et problem for aktier, når inflationen er kommet op omkring 3 pct., og der er meget langt op. Dertil kommer, at centralbankerne er mindre bekymrede for høj inflation end tidligere.

De har ikke været i stand til at leve op til deres målsætning om en inflation på 2 pct. - selv ikke under opsvinget før corona-krisen. Så den amerikanske centralbanks officielle målsætning er nu, at inflationen i en periode skal op over 2 pct. samtidig med, at der skabes fuld beskæftigelse i USA – og det betyder, at der vil gå adskillige år, før de hæver renten. Den eksplosive stigning i statsgælden gør det også vanskeligere at hæve renterne og udskyder den stramning af pengepolitikken (7), som ofte medvirker til at bobler brister. Under den seneste pressekonference i den amerikanske centralbank nedtonede Powell bevidst eksistensen af en aktieboble og pengepolitikkens betydning herfor!

En høj gearing i økonomien (8) er også et bobletegn – for når gearing skal nedbringes, udløser det altid store rystelser på aktiemarkedet – uanset om gearingen/spekulationen er knyttet til aktiemarkedet, som i år 2000 eller boligmarkedet, som i 2008. Under denne krise har husholdninger og banker været langt mere solide og mindre gearede end forud for finanskrisen. Corona krisen har flyttet gearingen til staterne, og det betyder, at gælden hviler på deres bredere skuldre. For staterne – de fleste af dem i det mindste, og de mest fornuftige/heldige – har deres egen centralbank og dermed
deres egen seddelpresse.

Aktiemarkedet er varmt - men det er økonomien langt fra endnu. Centralbankerne har på ingen måde travlt med at stramme pengepolitikken, og det samme gælder indtil videre for politikerne og finanspolitikken. Så alt i alt er vækstudsigterne og pengepolitikken fortsat positive faktorer for aktiemarkedet. Relativt til obligationer er aktier stadig ikke højt prissat, og aktier trives nu engang langt bedre med opsving end obligationer.

Så jeg tror, at aktiemarkedet kan blive endnu varmere. Kan det her ende i endnu en gigantisk boble? Ja det er bestemt en mulighed/risiko – og den kan blive endnu større end sidst.

For da aktierne boblede i 2000, lå obligationsrenterne på 5-6%, og man kunne stige af aktiemarkedet og få en pæn positiv realforrentning af sin opsparing. I dag handler 70% af verdens obligationer til en rente på under 1 procent – og chefen for verdens vigtigste centralbank har kun et for øje: At løfte vækst, beskæftigelse og inflation i amerikansk økonomi.

Læs også: Kendt musikstreamingtjeneste skuffer med regnskabet

Læs også: Tysk bilgigant rygtes tæt på at børsnotere lastbil-division