Ved første øjekast giver det ingen mening. Hormuzstrædet er lukket, den geopolitiske risiko er markant forhøjet, og en vigtig del af verdens oliehandel er sat i stå. Alligevel er aktiemarkederne tæt på rekordniveauer. 

For mange investorer føles det som en farlig afkobling. Men forklaringen er ikke, at markedet ignorerer risikoen – snarere at der også er mange andre forhold end krisen i Mellemøsten, som driver aktiemarkedet.

Olien er den del af det geopolitiske chok, der betyder mest for markederne, og er den primære kilde til bekymring. Investorerne har dog hurtigt indset, at vi ikke står over for et permanent bortfald på 20 mio. tønder olie om dagen. 

Noget olie finder andre veje, som f.eks. øst-vest-rørledningen igennem Saudi Arabien eller transporteres igennem Tyrkiet. Meget kan komme tilbage relativt hurtigt, når konflikten køler af.

Dertil kommer, at der er frigivet 400 mio. tønder olie fra de strategiske lagre, og USA midlertidigt har ophævet sanktioner mod olie fra Rusland. Derfor har vi indtil videre set højere oliepriser, men ikke den eksplosive olieprisstigning, der for alvor ville true vækst, inflation og selskabernes indtjening.

Samtidig har de store økonomier indtil videre ikke lidt alvorlig skade. Forbrugertilliden er presset nogle steder, men aktiviteten er stadig robust. Især i USA er både forbruget og arbejdsmarkedet fortsat stærkt. 

Økonomien er ikke så olieafhængig i dag som i 1970erne, og USA er blevet selvforsynende med olie. Det ændrer selvfølgelig ikke på, at de høje benzinpriser gør ondt på den almindelige amerikaner.

Endelig skal man huske en vigtig, men ofte glemt, pointe: 

Aktiemarkedet er ikke lig med økonomien. Det amerikanske aktiemarked domineres i dag af teknologiselskaber, hvor indtjeningen er langt mindre følsom over for oliepriser, geopolitik og regionale chok end for eksempel industri, transport og forbrug.

Aktiemarkedet er i stigende grad afkoblet fra den del af økonomien, hvor uroen er størst. Når AI-bølgen ruller og de store tech-selskaber leverer, kan aktiemarkedet godt klare, at dele af realøkonomien bevæger sig lidt mere trægt. 

Den igangværende amerikanske regnskabssæson er usædvanlig stærk og udsigten til en samlet indtjeningsvækst på op imod 20 pct. kan altså godt få investorerne til at tænke på andet end Mellemøsten.

Lige nu er der også nogle typiske markedsmekanismer på spil. Mange investorer har i frygt for yderligere eskalation stået på sidelinjen eller positionerede sig defensivt, da uroen tog til. Det har været dyrt. Nu ser vi en gradvis tilbagevenden til markedet.

Nogle investorer forsøger at “komme med igen” og andre bliver ganske enkelt tvunget til at lukke korte positioner. Det skaber en selvforstærkende effekt, som kan løfte kurserne yderligere, helt uafhængigt af dagens overskrifter. 

Det betyder ikke, at risikoen er væk, eller at geopolitik er blevet irrelevant. Men det kan forklare, hvorfor investorerne lige nu synes at se igennem støjen og fokuserer på det, der kan måles her og nu, altså regnskaber og nøgletal. På de parametre har virkeligheden - indtil videre - været bedre end frygtet. 

Det ændrer heller ikke på, at krisen snart skal løses og Hormuzstrædet genåbnes. Ellers kan der stadig være langt ned for aktiemarkedet.

Det er sjældent komfortabelt at investere i en verden med uro. Men ubehag og usikkerhed er ikke det samme som faldende aktiemarkeder. Det er en vigtig investeringserfaring – også denne gang.

Denne kommentar er skrevet af Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. Euroinvestor bringer i debatformatet 'Pengetanken' alle hverdage kommentarer fra vores faste panel på 15 eksperter i investering, boligøkonomi og privatøkonomi.

Alle kommentarer er udelukkende udtryk for den pågældende skribents egen holdning. Klummen er udelukkende til orientering og kan ikke betragtes som en opfordring om eller anbefaling til at købe eller sælge finansielle produkter.