Kvinders formue er 39 procent mindre end mænds: 'Er det økonomien, som ikke prioriterer kvinderne, eller kvinderne, der ikke prioriterer økonomien’


Meget godt er sket for kvinder i de seneste årtier. Flere kvinder end mænd tager i dag en videregående uddannelse, barselsreglerne er blevet mere ligestillede, og på Christiansborg har vi den højeste andel af kvinder nogensinde med 43,6 procent kvindelige folketingsmedlemmer.
Men der er et men. På et område halter vi kvinder stadig gevaldigt efter, nemlig når det kommer til vores økonomi.