Lau Svenssen: Det betyder de statslige hjælpepakker for C25-selskaberne

Regeringen og alle Folketingets partier blev lørdag enige om at justere og udvide hjælpepakkerne til dansk økonomi. Men den statslige corona-kompensation får kun indirekte betydning for C25-selskaberne, vurderer Lau Svenssen, der bl.a. ikke har meget til overs for de forskellige krav til formalia og modydelser, herunder stop for udlodning af udbytte i 2020-21.

Hvilken værdi får de børsnoterede selskaber ud af statens hjælpepakker? Beløbene er jo på papiret aldeles imponerende, men i praksis ser sagen helt anderledes ud. Det er store ord fremsat af skrivebordsgeneraler for at udgyde tillid og håb i nødens stund. Jo større tal, des bedre.

I praksis ser gennemslaget kun ud til at fungere som redningsplanke for selskaber, som er havnet i en dyb krise som følge af regeringens egne dekreter om indskrænkning eller fuldt stop for normal aktivitet.

Så vidt jeg kan vurdere de indviklede regler, vil hjælpen primært gavne lønmodtagere, freelancere, selvstændige og de direkte stopramte firmaer. Resten må klare sig selv. Hvis du handler med bunkersolie til skibe, er der nu chance for støtte som følge af prisfaldet på råolie. Det kan også gavne rederier. A.P. Møller får formentlig mulighed for at søge støtte, hvis de vil.

Dermed åbnes i kraft af stive formalia op for nye former for svindel (f.eks. momskarruseller) med disse enorme beløb. En række udbetalinger vil formentlig ryge ned i et sort hul i fallerede selskaber og havne hos kreditorerne.

Absurd økonomisk recycling

For de børsnoterede selskabers vedkommende skal håbet for fremtiden ikke komme fra statspenge udbetalt som kompensation for et stort dyk i omsætningen. Her er mindstekravet fastsat til 35 pct. Den juridiske struktur vil komme til at spille en rolle, idet moderselskabet og driftsselskaber i Danmark udgør vægten og ikke hele koncernen. Det vil føre til store forskelle.

Naturligvis vil selskaberne prøve at få den størst mulige luns af en stor offentlig pengeudlodning - for de skal jo selv være med til at betale denne regning som skatteydere. I et udlevet retssamfund som det danske med et ekstremt skattetryk optimerer alle som udgangspunkt deres egne forhold.

Det er jo heller ikke en usynlig hånd, som strækkes ud for at redde Danmarks økonomi. Hensigten er, at hjælpen skal være så tydelig som muligt - men ikke for let at benytte i praksis. Den danske model dirigeres af statsmagten, og politikerne ønsker over for befolkningen at vise styrken i denne selvbærende struktur. Flertallet lever allerede af penge modtaget fra staten, og det øges nu endnu mere – en absurd form for økonomisk recycling, som kun overgås i Münchhausens beretninger.

Beskæftigelse og indkomster søges opretholdt for at beskytte borgerne (vælgerne). Selvstændige og freelancere får nu adgang til bedre hjælp. Det bremser arbejdsløsheden og presset nedad på ejendomspriserne, som kan blive næste trin i krisen.

Ikke megen gavn af hjælpeordninger

De ledende børsnoterede aktier er koncerner, som er store i omfang og orienteret mod udlandet. Danmark udgør kun en lille del. Derfor får de ikke megen gavn af de danske hjælpeordninger. Carlsberg har kun cirka 5 pct. af sine medarbejdere her i landet. For FLSmidth ligger tallet rundt 10 pct. og hos A.P. Møller er det formentlig 15 pct.

Den afgørende gruppe på den danske børs er medicin, medicoudstyr og høreapparater plus de to relaterede enzymorienterede selskaber Novozymes og Chr. Hansen. Alle lever deres eget liv med delvis beskyttede nichemarkeder.

Vindselskaberne Ørsted og Vestas er upåvirkede. Transport (DSV og A.P. Møller) oplever derimod et dyk i deres aktivitet. Forbrugsvarer (Carlsberg, Royal Unibrew) påvirkes let. Pandora må i lighed med B&O opleve et tomrum. Forsikring har på kort sigt direkte fordel af lavere aktivitet. Bankerne må imødese øgede tab på erhvervskunder, stigning i renten og mulighed for tabsproblemer ved et fald (10 pct.?) i priserne på boliger. Business-to-Business (Rockwool, FLSmidth, SimCorp) rammes ved generel nedgang, men burde kunne klare sig.

Mangler basal forståelse

Støtteomfanget er begrænset i størrelse opad, og det rammer store selskaber. Desuden kræver staten som modydelse for eventuel støtte et stop for udlodning af udbytte mv. til aktionærerne for regnskabsåret 2020 og også 2021.

Sammen med de praktiske begrænsninger i at kunne benytte den løbende strøm af nye modificerede hjælpepakker vil kravet om udbyttestop sandsynligvis medvirke til, at C25-selskabernes topfolk vil ryste på hovedet og sige 'nej tak'.

I stedet må de og alle andre skatteborgere se frem til at skulle betale regningen for statens hjælp til denne og hin. De, der ikke får hjælp, skal jo netto betale en regning. Situationens generalstab på Slotsholmen har endnu en gang vist, at de mangler basal forståelse for vilkårene ude i samfundet hos de rigtige bidragydere.

 

Læs også: Ugens aktie: Interessant high-tech-selskab med lang ordrebog

Læs også: 10 aktier - her er dommen

Læs også: Chefstrateg om nyt tal: 'Det gør det ekstra svært'

Læs også: Aktie steg 16 pct - COVID 19-test sendte aktien i vejret