Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Uklare forventninger til inflation. Afklaring og vurdering heraf bliver et vigtigt punkt for alle med investeringer. Toppunktet for inflation kan indtræffe i Q3 ved et kontrolleret forløb. Men der er risiko for en pris-lønspiral - kamp om reallønnen. Centralbanker kan og vil ikke kvæle inflationen via kraftige renteforhøjelser - NB: stor statsgæld udgør nemlig et problem. Først ved udsigt til en pris-lønspiral vil centralbankerne, først Fed, gribe ind med hårde renteforhøjelser.
Renter på markedet, obligationer, vil stige yderligere. Der er pt. en pause. Gæt: 10-årig USA-obligation +1,0-1,5 pct. til 4,0-4,5 pct. 10-årig tysk statspapir + 2,0 pct. til ca. 3,0 pct.
Kurstab på obligationer under et forløb med rentestigning vil sikre fortsat inflow i aktier (TINA).
Priser på fast ejendom vil bremse op men reddes af stigende inflation - Safe Haven med mulighed for sikring af folks boligudgift. Et bedre aktiv end obligationer qua upside potentiale på langt sigt.
Oliepris 80-110 dollar. Europæisk gas og elektricitet vil falde i pris.
Råvarer: høje priser på landbrugsafgrøder og fødevarer vil bide sig fast. Metaller vil fastholde høje priser. Guld er en Joker, da det udgør den ultimative Safe Haven ved panik på finansmarkedet.
Valutaer: Svækkelse af dollaren mod 1,20 for euro-dollar (dd. 1,04). kr. fra 7,16 til 6,20. Yen vil forblive svækket.
Aktier USA: Markedet er voldsomt overvurderet pga. IT og High Tech boom. Buffett Indicator ligger på ca. 1,8X. Shiller PE ligger på ca. 32. Perspektiv: sektor-rotation back to basis fra IT. Skøn ultimo 2022: Nasdaq 10.000 +/- 10 pct. (værdi dd. 11.805). Dow Jones 28-30.000 (dd. 32.197).
Aktier i Europa vil overperforme i forhold til USA på baggrund af øget aktieinteresse, stor real sektor i økonomien, TINA-effekt og styrkelse af euro. Skøn ultimo 2022: DAX 15.000 (dd. 14.028), Stoxx50 4.000 (dd. 3.703), C25 1.700 (dd. 1.585). Vedrørende C25: Bear Market test er i gang (brud ved 1.600). Bund ved 1.500 er mit skøn.
Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.