Henter kommentarer

Lau Svenssen: Investering eller handel


Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.

  • Kend dig selv – dit behov for pengeplaceringer, interesse, viden, arbejde, tidshorisont og risikohåndtering. Bliver du bange ved store dyk i børskurserne; skifter du let mening?
  • Find frem til din styrke, når du skal træffe beslutninger: generelt fremsyn, fundamental analyse, kursteknik, læse markedet og abe efter. Undgå at lade dig puffe frem og tilbage af nyheder og andres meninger og vurderinger.
  • Afgræns din jagtmark og sig nej tak, hvis du ikke kan vurdere et aktivs værdi og potentiale.
  • Husk hele tiden at jævnføre den faktiske udvikling med de forventninger, som udløste købet.
  • Hvis udviklingen tager en markant drejning væk fra dine ideer, så træk i nødbremsen. Det gælder også hvis du har opnået en stor gevinst, men kan se, at toget er ved at køre af sporet. Sig farvel og tak.
  • Prøv at opbygge en lang position via køb i to-tre omgange for at forhindre fejltagelser og få vinden ind i ryggen. Første køb kan være af begrænset størrelse, men husk at følge op: Stop/Go.
  • Husk at der skal være noget gevinst til den næste, som skal købe din aktie. Sælg i tide.
  • Hør med åbent sind på andre aktørers udsagn og betragt især deres adfærd, men træf selv dine beslutninger.
  • Konklusion: Søg hele tiden at blive bedre og klogere men fasthold en arbejdsmåde, som passer til din natur og erfaring. Lad dig ikke forvirre ved at kopiere aktører med succes lige i øjeblikket. Medierne elsker at fortælle den slags historier, men det kommer og går.
  • Jeg er investor og handler ikke for at tjene penge herved men for at købe GOVA (gode varer) og sælge MEDOVA (meget ”dolige” varer).

Lau Svenssen er kommentator hos EuroInvestor og chefanalytiker i firmaet Svenssen & Tudborg.