Den finske Sisu har i en årrække indtaget positionen som Nordens stærkeste finansgruppe med en førsteplads inden for skadesforsikring og en ledende ejerrolle i den største bank, Nordea. Her ejede Sampo ca. 22 pct. på toppunktet, og konstellationen så ud til at være permanent. Men roret blev lagt om som følge af udviklingen i en række forhold med udfordringer og nye muligheder. Efter det seneste salg af 3,2 pct. af aktierne er Sampo nået ned på at eje 11,9 pct. af Nordea.
Det har ikke været nogen hemmelighed, at Sampo-ledelsen ønskede at nedbringe sin ejerandel i Nordea. Sampo har flere gange talt om dette perspektiv, og indikationen er tilsyneladende, at man vil lande ”under 10 pct”, så vidt de uformelle medieskriverier har kunnet fortolke udsagnene. En sælger af en stor aktiepost er jo per definition ”tåget” i sin udtalelser, da vedkommende jo ikke selv vil presse prisen ned. Neddroslingen er foregået ved placering i flere omgange og dermed udbud, som kunne absorberes lidt ad gangen blandt de passive institutionelle investorer. De leder med lys og lygte efter ordentlige aktier til en blot nogenlunde rimelig pris, og det krav kan Nordea sagtens opfylde. Ved at glide langsomt nedad og indirekte antyde, at man fra Sampo’s side vil forblive en eller den største aktionær, viser man tillid til, at Nordea nok skal klare sig. Everything goes. Hvis Sampo havde lanceret salget i et hug på ca. 10 pct., ville det være et negativt (advarsels-)signal.
Alt er til salg - hvis prisen er rigtig
Dette udsagn bruges efter sigende af Sampo’s stærke mand, bestyrelsesformand Björn Wahlroos. Han er kendt for klare udmeldinger og stor handlekraft kombineret med en langsigtet, udholdende indsats i de strategiske udspil man beslutter at sætte i gang hos Sampo.
Historien vil vide, at topchef Peter Straarup fra Danske Bank i efteråret 2006 henvendte sig til Sampo med et ønske om at købe Sampo Bank. Danske Bank var jo i gang med ekspansion ud i Norden. Alt var godt, og der var ingen frygt for fremtiden. Timing af opkøbet viste sig dog at være dårlig, idet Finanskrisen var under optræk. Svaret fra Wahlroos var en præcis salgspris på Sampo Bank. Take it or leave it. Basta. Danske Bank købte Sampo Bank, og overtog derved det datterselskab i Estland, som senere hen udviklede sig til et komplet mareridt, der endnu ikke er overstået. Ved at omdanne datterselskabet i Estland til en filial af moderbanken hjemme i København, foretog man en katastrofal implantation af ondes rod lige ind i hjertet af Danske Bank. Derfor står banken i dag i en sårbar position med et sagskompleks, som ingen ende vil tage.
Salgsprisen var fin for Sampo. Pengene blev kort efter brugt til en ny offensiv satsning i form af systematiske opkøb af aktier i Nordea, der er Nordens største bank. Der var der ingen aktive storaktionærer, så Sampo trådte ind på en åben scene, hvor man støt og roligt overtog den ledende rolle i bestyrelsen. Sampo trak det længste strå en gang til, og det er stadigvæk facit selv om Sampo-ledelsen nu har halveret størrelsen af sin aktieblok i Nordea. Der er næppe nogen, som vil antaste Sampo’s ledende stilling, men det kan jo komme. Hvis det sker, vil det kunne føre til en højere aktiekurs på Nordea, og det passer perfekt til Sampo’s ønske om afkast. Win-Win situation.
I videoen ovenfor ses udviklingen i markedsværdien for Nordea og de øvrige banker i OMX CPH Banks GI-indekset.
Grafikken er lavet via Flourish Studio.
Hvorfor reducerer Sampo sin satsning i Nordea?
En officiel begrundelse kan man ikke finde, men der ser ud til at være en række forhold bag beslutningen. Den første justering ned under 20 pct. var regnskabsteknisk begrundet. Kernepunktet må være højere afkastmulighed af aktiernes salgsværdi ved anvendelse i andre former for forretning. Det drejer sig om skadesforsikring og aktivforvaltning (asset management men næppe Liv & Pension med faste tilsagn om afkast). Markedspositionen inden for forsikring i Norden er så høj, at den kun kan udvides ved organisk vækst. Sampo ejer knapt halvdelen af Topdanmark, så her kan man jo opkøbe resten, hvis man ønsker det. Men det gør man næppe. Prisen er for høj, og Sampo har allerede kontrol med selskabet.
Derimod har Sampo for knapt to år siden engageret sig i Storbritannien i form af medejerskab (70 pct.) af Hastings. Det er mellemstort forsikringsselskab, som satser på brug af moderne digitale metoder i sin drift. Det ligner en åbningsposition for et markant større indtog i UK. Forsikringer til privatkunder anses så vidt vides som uinteressant for dynamiske koncerner med ambitioner om høj vækst og indtjening. Desuden er UK inde i en fase med økonomisk modgang pga. Brexit. Corona er salt i såret. Nationen har sat sin erhvervsmæssige og økonomiske styrke over styr men lever videre i en illusion om storhed baseret på 500 års magt, der dog sluttede med den opslidende sejr i Anden Verdenskrig.
Samtidig er Sampo fokuseret på de rentable segmenter af finansiel service. Her er Asset Management (formueforvaltning) et attraktivt virkefelt som rækker ind i handel med finansielle aktiver og kontrakter. Pensioner og livsforsikring er delt i to afhængig af tilsagn om fast afkast eller markedsbestemt tilskrivning. Faste tilsagn er inde i en svær fase pga. det lave renteniveau. Skadesforsikring udgør den store stamforretning, og det er i vid udstrækning ”need-to-have” produkter (fx bil- og brandforsikringer). Her vokser interessen for supplerende forsikringer i takt med velfærdsstaternes udhuling af kollektive borgerordninger. For Sampo gælder det om at komme ind på andre og nye markeder end de nordiske for at få mulighed for vækst og afkast på kapitalen.
Den negative vinkel omkring Nordea skal dog også omtales. Formentlig er Sampo-topfolkene blevet forskrækkede over den generelle situation for europæiske storbankers eksponering i en række prekære transaktioner, som ingen dybest set kender til. Sampo slap selv i tide væk fra Estland, men der er mange andre pengestrømme af suspekt art, som kan være gennemført hvor som helst. Udbytteskattesagerne er et andet eksempel.
Rygter ville på et tidspunkt vide, at Nordea ønskede en fusion med hollandske ABN uden at det blev en realitet. Denne bank er for nyligt blevet pålagt store bøder. Det førte desuden til udskiftning af topchefen i Danske Bank mv., der tidligere havde været ansat i ABN. Selv om Nordea aktien ikke kan anses for højt men forholdsvis lavt prissat, så er det muligvis klogest at drosle lidt ned og satse på nye ting, hvor man kender indholdet. En bank er en ”Black Box”. Ingen ved præcis og fuldt ud, hvad der gemmer sig. Denne sandhed har jeg prædiket i årevis som grundregel ved vurdering af bankaktier, men det er svært at acceptere for en branche der lever af at udstråle tillid og sikkerhed.
De to aktier
Det frie flow af aktier i Nordea er udvidet markant efter Sampo’s udsalg, og der mangler muligvis en reduktion på et par procent fra 11,9 til lige under 10 pct. Hvis man går ned under denne milepæl for indberetning af ejerandel, er der fleksibilitet til at kunne reducere yderligere ned mod 5 pct. som næste punkt. Men i bestyrelsen indtager Sampo formandsposten, så der behov for pæn opførsel. Fordelen ved stillingen som ”den første blandt ligemænd” skal ikke nedtones. I finansverdenen vurderer man hinanden ud fra styrken i økonomi og netværk. Decideret symbiose mellem Nordea og Sampo er også en mulighed. Derfor vil Sampo sandsynligvis søge at fastholde sin førsteplads.
Aktiemæssigt anser jeg Nordea (64,6 kroner) som en fornuftig men lidt kedelig/tam placeringsmulighed. Der er udsigt til udbetaling af et højt udbyttebeløb i september, hvilket skyldes forsinkelse pga. Corona-særregler mv. Indtjeningsevnen er ved at blive forbedret, og ledelsen søger at skabe ny dynamik i forretningen med vækst i den brede aktivitet med fokus på private og mindre erhvervskunder.
Sampo (38,7 €) har kursmæssigt igennem en årrække været ramt af med stagnation. Reduceret tilknytning til Nordea efter aktiesalgene bør føre til forbedret indtjening på længere sigt, altså ny fremgang. Lidt forsimplet kan sammenhængen beskrives således: Nordea (8,7 € = 64,6 kroner) har en børsværdi på 35 mia. €. Sampo’s aktiepost på 11,9 pct. har dermed en værdi på 4,2 mia. €. Sampo (38,7 €) har for sit vedkommende en børsværdi på 21,4 mia. €. Nordea-aktieposten udgør dermed ca. 20 pct. af Sampo ud fra børsværdier. Den oprindelige vægt af Nordea hos Sampo var meget høj. Afkoblingen må derfor anses som positiv for Sampo - og forhåbentlig også for Nordea. Sampo aktien må anses for en interessant langsigtet placeringsmulighed efter denne ændring.
Læs også: Lundbeck-direktør køber aktier for knap en halv million
Læs også: Lars Tvede om glohedt emne: ‘Det er et spøgelse, der går gennem stuen’
Lau Svenssen ejer ikke aktier i Sampo men i Nordea
