Novo Nordisk-aktien stikker af fra morgenstunden.
Aktien stiger med over 7 pct.
Det sker efter selskabet er kommet med regnskab for tredje kvartal af 2024 onsdag morgen. Her kunne selskabet løfte sløret for en omsætning, der var lidt lavere end ventet samt en bundlinje, der var bedre end ventet.
Du kan læse endnu mere om regnskabet fra Novo Nordisk her.
Før børsåbning lød det fra Nordnets investeringsøkonom Per Hansen, at investorernes opfattelse af de finansielle forventninger ville blive afgørende for kursudviklingen af Novo Nordisk.
Selskabet annoncerede nemlig i sit regnskab, at Novo indsnævrer sine forventninger til helåret 2024.
Dermed venter selskabet nu en salgsvækst på 23-27 pct. i konstante valutaer mod tidligere 22-28 pct. Væksten i driftsresultatet ser Novo Nordisk vil lande på 21-27 pct. i konstante valutaer mod tidligere 20-28 pct.
Hvad Per Hansen tolkede ud af regnskabet kan du læse mere om her.
Læs også: Investorerne skuffet: Pandora-aktien dykker
Læs også: Investeringsøkonom: Dette bliver afgørende for Novos kursudvikling

