Dette er en kommentar. Euroinvestor har tilknyttet flere personer, der kommenterer de finansielle markeder og danskernes privatøkonomi. Kommentaren udtrykker alene skribentens holdning.
Både aktier og obligationer har historisk leveret positive afkast i året efter den første rentesænkning.
Afkastet bestemmes dog i høj grad af, om rentesænkningen efterfølges af en recession eller ej.
Udebliver recessionen, giver aktier højest afkast. Rammer recessionen, er obligationer at foretrække.
Alt tyder på, at den amerikanske centralbank, Fed, sænker renten på sit næste møde den 18. september. Det vil være den første rentesænkning i mere end fire år. Investorer og medier har stort fokus på centralbankens beslutninger og kommunikation, men hvordan klarer aktier og obligationer sig egentlig i kølvandet på rentesænkelser?
Selvom alle perioder omkring rentesænkninger er forskellige, kan historiske data hjælpe med at skabe overblik. Ser man på de 14 rentesænkninger siden 1970, kan man se flere mønstre.
Aktier klarer det bedst, hvis recessionen udebliver
Figur 1 viser, at både aktier og obligationer i gennemsnit har givet positive afkast målt over de seneste 14 rentesænkninger. Statsobligationerne har haft den mest forudsigelige reaktion: Kun efter én af de 14 rentesænkninger har statsobligationerne givet et negativt afkast 12 måneder senere.
For aktier har reaktionen været mere usikker, og spredningen på afkastet har været væsentligt større. Derfor er det vanskeligere at give et entydigt svar på, hvordan rentesænkninger påvirker aktiemarkedet.
Aktiernes afkast afhænger blandt andet af, om en recession rammer økonomien eller ej i kølvandet på rentesænkningen. Hvis centralbanken lykkes med at styre økonomien uden om en recession, har perioder med rentesænkninger givet stærke aktieafkast: 18 pct. i gennemsnit.
Men rammer recessionen på trods af rentesænkningerne, har det efterfølgende års historiske afkast været væsentligt lavere: 2 pct. i gennemsnit.
Dykker man mere ned i aktiemarkedets forskellige sektorer, finder man også et par interessante observationer. I de perioder, hvor centralbanken sænker renten, og recessionen alligevel rammer, er det gået hårdest ud over selskaber inden for energi og finans.
Energi rammes hårdt, fordi efterspørgslen efter energi typisk falder, når den økonomiske aktivitet daler. I finanssektoren rammes bankerne både af en lavere rente, der påvirker indtjeningen, og af en øget kreditrisiko som resultat af nedgangen i økonomien.
Opretholder økonomien sin fremgang, har de bedste afkast historisk været i sektorerne teknologi, industri og diskretionært forbrug, som dækker over blandt andet rejser og restaurantbesøg.
Amerikansk økonomi er ikke på vej i recession
På baggrund af de historiske data er det vigtigste spørgsmål for investorerne derfor: Er den amerikanske økonomi på vej ind i en periode med recession eller ej?
På trods af en opblødning på arbejdsmarkedet er den amerikanske forbruger fortsat stærk. Reallønnen stiger, og formuerne er store. Samtidig leverer de amerikanske virksomheder stærk indtjeningsvækst, og det peger ikke på store fyringsrunder.
I Maj Bank vurderer vi derfor ikke, at en recession er tæt på i USA. Det tyder på fornuftige aktieafkast fremadrettet.
Historiske afkast kan dog ikke alene bruges til at foretage investeringsbeslutninger. Aktiemarkedets generelle prissætning, sektorernes individuelle prissætning, geopolitisk usikkerhed med mere kan alle påvirke afkastet på både aktier og obligationer.
Som langsigtet investor er det derfor fortsat vigtigt at have en global risikospredning på tværs af sektorer og aktivklasser.